Navneændring mere populært end tidligere
Foto: Arkivbillede

I 2021 fik mere end 6.000 mennesker nyt fornavn. Det er en stor stigning i forhold til tidligere og viser en klar tendens. Vi holder ikke ved et navn, vi er blevet givet, hvis vi er utilfreds med det.

Hvorfor skifter man navn

Der kan findes mange grunde til navneændring. Du husker måske afsnittet af “Friends”, hvor Phoebe skifter sit fornavn? Så dramatisk behøver det ikke være. For nogle føler de sig bare som en anden end det fødenavn, de er blevet givet. Andre ønsker at udstråle noget specielt. Andre går til numerolog og skifter i den forbindelse navn på grund af energier. Eksempelvis skiftede Mascha Vang fornavn – hun var døbt Marianne, men mente ikke det harmonerede, med den hun ønskede at være. Dåbsnavnet var for “bondsk”. Sådan er der mange, der har truffet beslutninger.

Hvem foretager navneændring

Det er flest kvinder, der vælger at skifte navn. To ud af tre skift sker hos kvinder, og sådan har det faktisk altid været. Der er ikke rigtig noget, der fortæller, hvorfor det forholder sig sådan. Det samme billede tegner sig, hvis vi snakker skift af efternavn. Det kan dog skyldes, at mange kvinder ændrer efternavn i forbindelse med ægteskab.

Hvilke skift er mest almindelige

Langt de fleste navneændringer er meget lidt dramatiske. Det er navne som Susanne, der skiftes til Sanne eller Rene til René. Der er dog også nogle, der går i den mere unikke retning og skifter fra et traditionelt til mere særpræget. Eksempler på nye mere unikke navne:

Kvinder:

  • Cirkel
  • Fem
  • Kigge
  • Musling
  • Ærteblomst

Mænd:

  • Awesome
  • Human
  • Oktavius
  • Sønnik
  • Triumf
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du kan også være interesseret i

Kom godt og trygt igennem boligkøbet

Dette indhold er sponsoreret  Står du/I over for et boligkøb, er der…

Få en realistisk vurdering af din bolig med en lokal ejendomsmægler

Dette indhold er sponsoreret Har du fået øje på din drømmebolig? Så…

Sådan vælger du det rigtige tag til din bolig

Dette indhold er sponsoreret Det er ikke altid lige nemt at finde…