En række iOS 15-opdateringer har set dagens lys. Vi gennemgår her de vigtigste rettelser og opdateringer i de nyeste af dem.
Facetime
Der er kommet rumlig lyd til iPhones med iOS-15 opdateringen. Det betyder, at stemmen virker til at komme fra den retning, hvor personen står. Derved bliver det en mere ægte oplevelse af retning og lyd. Stemmeisolering fjerner desuden baggrundsstøj, så stemmen nu går klart igennem. En ny portrætfunktion kan samtidig isolere personen og skjule baggrunden ved facetimeopkald. Det er en fordel, hvis du befinder dig i et rum med andre – eller bare roder. Med nye facetime-links kan du desuden lave opkald med andre venner, uanset om de skulle bruge en Android eller Windows enhed.
Beskeder
En ny “delt med dig” funktion gør, at du i dine fotos nu kan se alle de mediefiler, dine venner har sendt dig på besked. Du kan slå til og fra om du ønsker at se dem i dine fotos. Der er også kommet en udvidelse til Memoji, hvor du nu kan vælge endnu mere tøj og beklædning.
Kort
Kortdelen i iPhone har fået en ny dimension med 3D-oplevelse af byer og vejvisning til fodgængere med augmented reality. Det har aldrig været lettere at finde vej med sin iPhone.
Fokus
Den forbedrede fokusfunktion hjælper dig med at undgå distraktioner. Det gør den ved at filtrere notifikationer fra, afhængigt af hvad du er i gang med i øjeblikket og dine indstillinger. Du kan derfor sætte den til at hjælpe eksempelvis ved en arbejdsdag, hvis du lige vil læse en bog eller andet, der kræver fokus.