Danmark kan præstere af en meget kedelig europarekord. Nemlig højeste antal KOL-dødsfald. Ifølge en rapport fra Lungeforeningen topper Danmark den kedelige liste. Sygdommen diagnosticeres for sent, mener eksperter.
KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom
KOL er en samlet betegnelse for forskellige kroniske sygdomme i lungerne. Sygdommen kaldes populært også “rygerlunger”, fordi det er noget, det ofte forbindes med en bivirkning fra rygning. Mindst 85 % af alle tilfælde med KOL skyldes rygning (Lungeforeningen Analyse, 2022), men sygdommen kan også forårsages af arvelighed og arbejdsmiljø. Sygdommen kommer ofte snigende og opdages i alt for mange tilfælde først ved en fremskreden alder, hvorfor behandling igangsættes for sent.
Symptomer på sygdommen
Sygdommen kan være svær at diagnosticere, fordi symptomerne minder om meget andet, men de mest typiske er følgende:
- Hoste evt. med opspyt af slim
- Åndenød
- Hyppige lungeinfektioner
Hvornår skal du opsøge læge?
Du bør opsøge din læge, hvis du oplever symptomer såsom vedvarende hoste og slimopspyt, lungebetændelse der vender tilbage og/eller åndenød. Hvis du er ryger, bør du være særligt opmærksom på de nævnte symptomer. Første skridt for at undgå sygdomme eller minimere symptomer er at stoppe med eventuel rygning samt holde sig fysisk aktiv. Opdages sygdommen i tide, kan du sagtens leve et godt liv med KOL.