Aalborgs katolske sognepræst cykler til sommer med Team Rynkeby til Paris med Den Katolske Kirke som guld-sponsor for hele Team Nordjylland.
Tekst: Birthe Lauritsen Foto: Søren Skjødt
Der er langt fra barndommens rustne cykel uden bremser til Team Rynkebys gullakerede racer.
Nordjyllands katolske sognepræst, Jude Kulas, skænker kaffe og serverer sri lankansk festkage i præsteboligen bag Aalborgs katolske kirke, mens han mindes barndommens cykelture i Mannar på Sri Lanka. Det er helt anderledes end den tur, han skal ud på til sommer, hvor han som deltager på Team Rynkebys hold skal cykle de 1.200 kilometer til Paris for at samle penge til kræftramte børn.
I tankerne genkalder han sig de blodige skrammer, der var et utvetydigt resultat, hver gang han som barn skulle tage farten af familiens gamle cykel. For bremsen var ikke mekanisk. Det var hans nøgne hæl, der måtte sættes hårdt ned på Mannars grusveje, når køretøjet skulle bringes til standsning.
”I dag har jeg specielle cykelsko og -handsker, cykelhjelm og sågar strømper, der er designet til henholdsvis venstre og højre fod,” siger den katolske sognepræst.
Selvfølgelig vidste han dengang, at cykler normalt har bremser.
”Men jeg anede intet om, at de også kunne udstyres med 30 gear som den italiensk byggede gule Team Rynkeby-cykel. Og det var først i sommeren 2014, jeg stiftede bekendtskab med et gedebukkestyr,” fortæller han.
”Alt i alt sætter det mange tanker i gang om, hvordan livet udvikler sig i retninger, man aldrig kunne drømme om.”
For jovist er verden forandret. Den romersk katolske kirke har også fået ny pave, og i grunden er det hans fortjeneste, at Jude Kulas som den første katolske sognepræst vil bruge otte dage på at cykle til Paris.
For har Pave Frans ikke sagt, at kirken bør være levende i sam-fundet?
”Nu skal jeg yde”
Det var hans præstejubilæum i foråret 2014, der for alvor satte gang i pastor Judes tanker.
”Jeg havde i 25 år lyttet til gråd, sorg, bekymringer og glædesjubel. Mennesker har siddet over for mig og delt deres inderste. Jeg har lyttet uden, at det har kostet mig noget, mens de andre har investeret i samtalen,” siger han.
Sognepræsten for Nordjyllands 3.000 registrerede katolikker besluttede på den baggrund at blive en af vor tids riddere, der ved hjælp af stålhesten og med Champs-Élysées som målet samler millioner af kroner ind til Børnecancerfonden.
Et ædelt formål hvis ideologi i hans optik er et billede på det, han og hans kolleger hver søndag prædiker i kirken.
Han søgte derfor om at blive en del af Team Rynkeby.
Det var der omkring tusinde andre nordjyder, der også gjorde. Men han kom gennem nåleøjet som en af de 50, der med otte dages kontinuerlig pedaltrampen kan være med til at sætte fokus på den forfærdelige sygdom, der hvert år rammer omkring 200 børn
i Danmark.
Måtte flygte
Det er 18 år siden, pastor Jude kom til Aalborg som præst. Forinden havde han som flygtning været turen omkring Paris.
”Jeg blev beskyldt for at støtte De Tamilske Tigre i borgerkrigen på Sri Lanka. De kom i kirken, og nogen havde set billeder herfra, hvor jeg var sammen med dem. Det blev misfortolket, og jeg var nødt til at flygte,” fortæller han.
Med hjælp fra en tysk præst endte flugten i Paris. Herfra blev han sendt til Aalborg, der manglede en præst. Og selv om det er normalt med en turnus er på fem år, er han blevet hængende. Menigheden protesterede nemlig, da biskoppen havde planer om at flytte ham.
Kirken som sponsor
På væggen i præsteboligen hænger jubilæumscertifikatet fra Pave Frans, som han vil skrive til og fortælle om Team Rynkeby og Børnecancerfonden. I forvejen har hans cykeltur fuld opbakning fra Den Katolske Kirke i Danmark.
Biskoppen, som er de danske katolikkers øverste, tøvede ikke med at lade kirken blive guldsponsor for det Team Rynkeby-hold, som pastor Jude skal cykle på. Ud over at det har givet 20.000 kroner i kassen til Børnecancerfonden, betyder det, at det nordjyske hold skal cykle til Paris med Den Katolske Kirkes logo på blusen.
Det er første gang, at den romersk-katolske kirke er sponsor for et dansk sportshold.
Pastor Jude er bestemt ikke utilfreds med den detalje. Og han er allerede tæt på målet om, at hver deltager helst skal samle mindst 40.000 kroner ind til det gode formål. Støtten, udover Kirkens 40.000 kroner, er foreløbigt kommet fra Aalborgs katolske skole og flere af kirkens venner mens den nordjyske menighed betaler de 16.000 kroner, som dækker udgifterne ved hans deltagelse.
Som et personligt tiltag har pastor Jude skaffet 400 rosenkranse fra Sri Lanka. Dem sælger han sammen med et bedekort for 50 kroner stykket, og de penge går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Og farven på de rosenkranse, som for første gang er med til at markedsføre den unikke cykeltur?
Den er naturligvis gul.
Katolsk bælte
Det er 58 år siden, at Jude Kulas blev født i byen Mannar på det nordlige Sri Lanka i området tættest på Indien.
Mannar ligger i det, der populært kaldes ”det katolske bælte”, som blev grundlagt for 500 år siden af portugiserne. Her bor hovedparten af Sri Lankas katolikker.
Pastor Jude blev da også født ind i en katolsk fiskerfamilie, og allerede fra barnsben af havde han sin faste gang i den nærliggende kirke. Her var han alterdreng, korsanger og senere ministrant, før han efter 10. klasse blev sendt til universitetet i Bangalore i Indien for at få sin teologiske uddannelse.
Mens hans to søstre og bror fik mere traditionelle job i fiskerbyen, blev han i 1989 præsteviet med tilknytning til den katolske kirke
i Mannar.
Baobabtræerne
At Jude Kulas ikke har glemt sine rødder på Sri Lanka vidner ikke mindst festkagen og de gule rosenkranse om.
”Jeg havde en god barndom, og jeg fik lov til at følge det kald, der gjorde mig til præst,” siger han taknemmeligt og fortæller om barndomslandets botaniske stolthed: Baobabtræerne.
Ude i verden er de lige så kendte som tidligere tiders perlefiskeri og det fort, portugiserne byggede i Mannar midt i 1500-tallet. Hollænderne erobrede dog fortet hundrede år senere og byggede det derefter nogenlunde om til det, som man ser i dag.
De få baobabtræer i Mannar-distriktet vokser ved siden af hinduistiske templer, moskeer og kirker og er nu beskyttet af indhegninger.
”Da jeg var barn, legede vi gemmelege omkring et træ nær vores hjem,” indskyder pastor Jude.
Nordjysk fremtid
I dag er begge forældrene døde, men han har stadig forbindelse med sine søskende, selv om hans og deres liv ligger langt fra hinanden – både fysisk og mentalt.
Han har besøgt landet én gang siden flugten via Singapore og Malaysia til Europa. Besøget i hans fødeby understregede afstanden, så for pastor Jude ligger hans fremtid i Europa. Allerhelst ligger fremtiden i Nordjylland, hvor de mange år og tilknytningen til den katolske skole har givet ham en stor berøringsflade. Deltagelsen på det eftertragtede cykelhold har heller ikke gjort den mindre.
Daglig motion
Jude Kulas beslutning om at ville cykle til Paris opstod ikke ud af ingenting. Også før sin deltagelse i Team Rynkeby var han bevidst om værdien af at holde sig fysisk i form som hans. For det kræver god fysik at være en aktiv præst i de fire kirker, hans embede strækker sig over. Ud over Aalborg er det Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Det er et område, der svarer til folkekirkens nordligste stift.
Derfor har han i en årrække dyrket motion dagligt. De seneste fire-fem år har spinning suppleret svømning og styrketræning. Og nu er landevejscykling kommet til – når vejret tillader det. Foreløbig har den længste tur været på godt 40 kilometer, men når foråret for alvor sætter ind, så begynder de lange ture på landevejen sammen med holdkammeraterne, som han hele vinteren har mødtes med til indendørs træning én gang om ugen.
De 40 kilometer gav ingen syre i benene, og pastor Jude håber, han klarer turen til Champs-Élysées lige så godt. Ikke for sin egen skyld, men for de kræftramte børn, der sammen med deres familier har brug for støtte.
Som han fastslår:
”Nu er det min tur til at give noget tilbage til alle dem, der har siddet over for mig og grædt ved Kirkens skulder.”
FAKTA: Jude Kulas
Født: 25. februar 1956
Fødeby: Vankalai, Mannar, Sri Lanka
Bopæl: Sct. Mariæ Kirke, Kastetvej 1, 9000 Aalborg
CivilStatus: Ugift
Børn: Ingen
Uddanelse: Universitet, Filosofi og Theologi i Bangalore, Indien
Job: Katolsk sognepræst
Danmarks 40.000 katolikker
At det var Harald Blåtand, der midt i 900-tallet gjorde Danmark kristent, regnes for en kendsgerning. Det fremgår af Danmarks dåbsattest på kirkegården i Jelling. Her – på to runestene – står historien om den mægtige vikingekonges religiøse bedrift.
Ganske vist havde Nordens apostel, den tyske munk, Ansgar, 100 år tidligere etableret landets to første kirker – i Hedeby ved Slesvig (der dengang var dansk) og i Ribe – men det var Harald Blåtand, der for alvor fik den kristne tro til at brede sig ud over hele landet.
Danmark var med ét blevet et katolsk land.
Omkring 600 år gik på den måde. Så kom Reformationen, katolikkerne blev fortrængt, og den evangelisk-lutherske kirke blev statsreligionen. Det er næsten 500 år siden.
I dag kan man med god vilje sige, at katolicismen på ny er i fremmarch. For selv om ca. 40.000 registrerede medlemmer ikke lyder af meget, så er det – takket være katolske indvandrere – ca. 10.000 flere end for 20 år siden.
Dermed fastholder verdens største kristne kirke (1,2 milliarder medlemmer) sin plads som Danmarks tredjestørste religion efter Folkekirken og islam.
Det var grundloven af 1849, der sikrede religionsfriheden, således troende ikke risikerede at havne i fængsel, blive landsforvist – eller det, der var værre.
Ganske vist havde jøder og katolikker allerede i knap 200 år haft et fristed i fæstningsbyen Fredericia. Her havde Christian V accepteret religionsfrihed for ikke mindst at tilgodese den katolske del af de soldater, som var hvervet i Tyskland. Men det var et krav, at der ikke måtte missioneres – og at gudstjenesterne ikke måtte holdes på dansk.
Med tiden blev der to præster tilknyttet menigheden og den kirke, der i 1767 – efter en stor testamentarisk pengegave – afløste de små hjemmekapeller. Men det var først efter Grundlovens religionsfrihed, at den som den første kirke i Fredericia fik opført et tårn.
På det tidspunkt var der også givet tilladelse til, at de tyske katolikker kunne oprette en skole.
Kongen havde dog for en sikkerheds skyld bestemt, at børn af blandende ægteskaber, hvilket var mellem en katolik og en lutheraner skulle opdrages i den lutheranske tro.
Meget vand er løbet i havet siden da, og kigger man i den nyere katolske historie i Danmark, støder man – ud over de 40.000 registrerede katolikker – på et net af katolske kirker, fordelt over hele landet med en lille koncentration i de områder, hvor blandt andet polske landarbejdere omkring år 1900 var beskæftiget med dyrkningen af sukkerroer.
Ens for alle er at de er organiseret i det katolske bispedømme, som ud over Danmark omfatter Grønland og Færøerne – i areal verdens største.
Vor tids katolske rødder i Nordjylland går tilbage til 1898, da to patere fra Kamillianerordenen slog sig ned i Aalborg, hvor de i en villa på Kastetvej oprettede Sct. Mariæ sogn. Allerede året efter var den katolske skole – med otte elever – en kendsgerning, og i 1926 kunne Sct. Mariæ Kirke indvies.
I dag dækker Nordjyllands sogn fire af landets 64 kirker og kapeller. Ud over Aalborg er det Frederikshavn (indviet 1966), Thisted (1971) og Hjørring (1990).
Og de otte elever i Sct. Mariæ Skole 1899 er blevet til ca. 300 katolske og ikke-katolske elever fordelt på 10 klassetrin efter 0’te klasse.
Skolen ligger tæt ved den katolske kirke i det område, hvor det hele begyndte for 117 år siden.
