For alle sportsentusiaster bliver denne sommer en spektakulær en af slagsen. Den ene kæmpestore begivenhed afløser nemlig den anden, og det vil på ingen måde genere dagens skribent, såfremt sommermånederne i Danmark bliver en smule gråvejrsagtige.
Der er udsigt til sport i absolut verdensklasse, og vi tager her et kig på hvad du som TV-seer kan glæde dig til fra maj til og med juli.
Giro d’Italia, 9. maj – 1. juni
Allerede på fredag i næste uge starter årets første Grand Tour, når starten på den 97. udgave af Giro d’Italia går i nordirske Belfast, og slutter 23 dage senere i den italienske by Trieste. Med til at forsvare de danske farver på de italienske landeveje er Lotto-Belisol-rytteren Lars Ytting Bak, og for Team Tinkoff-Saxo vil vi med al sandsynlighed se både det unge talent, Cristopher Juul Jensen, og gennemrutinerede Chris Anker Sørensen som vi med nærmest statsgaranti vil se ude på nogle vilde bjergtogter undervejs. Den eksakte startliste er endnu ikke offentliggjort, men på feltet.dk bliver de enkelte holds ryttere i Giroen løbende opdteret.
Favoritterne til løbet er colombianeren Nairo Quintana, der sidste år tog andenpladsen i Tour de France efter Chris Froome, og i tillæg snuppede både bjerg- og ungdomstrøjen samt spanieren Joaquim Rodriguez, som sluttede treer i Touren sidste år, og for to år siden blot var 16 sekunder fra at vinde Giroen, men måtte give fortabt over for canadieren Ryder Hesjedal. Du kan tjekke alle odds på Giro d’Italia på bet365’s hjemmeside.
A-VM i ishockey, 9. maj – 25. Maj
Danmark er med, og vi skal i åbningskampen op mod vores svenske naboer. Flere NHL-spillere er stødt til den danske trup, og selv om det næppe bliver til VM-guld, så er der fine forhåbninger om en god dansk slutrunde.
French Open, 26. maj – 8. juni
Vi skal også en tur til de franske grusbaner på Roland Garros lidt uden for Paris. Her bliver sæsonens anden grand slam spillet, og kun skader kan forhindre Caroline Wozniacki til at stille op i Paris. Grusunderlaget er ikke Wozniackis foretrukne underlag, men forhåbentlig kan vi få lov til at kippe med det danske flag i det franske.
VM i fodbold, 12. juni – 13. juli
Sommerens altoverskyggende sportsbegivenhed er uden tvivl fodbold-VM i Brasilien. 64 VM live kampe skal vi igennem, inden den nye verdensmester er fundet. Åbningskampen står mellem Brasilien og Kroatien, og spilles på Estadio de Sao Paolo. Det bliver en måned med sol, samba og lækker fodbold.
Tour de France, 5. juli – 27. juli
Vi slutter med endnu en stor cykelbegivenhed, når verdens hårdeste og største cykelløb skydes i gang i engelske Leeds den 5. juli. Som altid slutter løbet på Champs Elysees i Paris, og det er ikke usandsynligt, at det bliver Team Tinkoff-Saxo-rytteren Alberto Contador, der kører ind i Paris iført den gule trøje. Spanieren har haft et formidabelt forår, og sportsdirektør Bjarne Riis har store forventninger til den dygtige bjergrytter.
Det var en kort oversigt over de vigtigste sportsbegivenheder denne sommer, og du kan føje endnu flere til listen. Wimbledon, Le Mans, US Open i golf og British Open i samme disciplin, EM i atletik, NBA-finaler og ikke mindst Champions League-finalen i fodbold senere denne måned, så er du bidt af en gal sportsbold, så er der blot tilbage at sige: Ha en rigtig god sommer!