I sidste nummer af APPETIZE bragte vi Aalborg kulturrådmand Mads Duedahls første klumme. I samme forbindelse blev en række spørgsmål rejst, som vi nu med glæde kan bringe svarene på.
HVAD VÆGTER KOMMUNEN HØJEST?
Hvad ser du som Rådmand er kommunens største udfordringer på det kulturelle plan i din vagt? Er det fx realistisk at få flere penge til kulturen, eller skal der ske en omfordeling af nuværende budgetter, for at nye tiltag kan iværksættes. Og er det i det hele taget muligt at lave en omfordeling, når de fleste institutioners overlevelse er baseret på faste tilskud fra kommunen?
Som Kulturrådmand er der naturligvis mange store og spændende udfordringer at tage fat i. Eksempelvis skal der kontinuerligt arbejdes for at opretholde et spændende kulturtilbud, der passer til borgernes efterspørgsel. Der skal skabes grundlag for at talenter kan udvikle sig, og der skal være fokus på at kulturelle tiltag ikke kun finder sted i Aalborg Centrum, men i hele kommunen.
Men selv om der er udfordringer, er der ingen grund til at tale Aalborgs kulturliv ned. For der er fuldt tryk på Kulturbyen Aalborg! Musikkens Hus har lige slået dørene op, KUNSTEN skal renoveres i år, Karolinelund gennemgår en spændende forandring, Havnefronten skaber liv og glæde i hele byen og talenterne blomstrer på mange forskellige scener.
De mange initiativer skal vi være stolte af og bygge videre på. Men vi skal også være bevidste om at intet kommer af sig selv. Mange af de store anlægsprojekter er kun blevet en realitet fordi private aktører har været med til at finansiere byggeriet. Og lige præcis den tanke skal vi holde fast i – for skal kulturbyen Aalborg for alvor blomstre, skal vi gøre os det klart at det ikke udelukkende er en kommunal opgave at støtte op om kulturen. Det er et samspil mellem erhvervsliv, fonde, frivillige og kommune der gør det muligt.
Eksempelvis er det mig en gåde hvordan byens karneval har udfordringer med at finde interesserede sponsorer. Karneval genererer ca. 35 mio. kr. i meromsætning i lokalområdet til gavn og glæde for de lokale erhvervsdrivende. Det er vel derfor ikke for meget at forlange, at de også støtter op om arrangementet og ikke bare overlader udgifterne til kommunen?
Der er naturligvis plads til at lave omprioriteringer inden for de nuværende økonomiske rammer, men skal vi for alvor tænke nyt og undgå større omprioriteringer af kulturbudgettet, handler det derfor om at endnu flere private aktører støtter op om kulturen i Aalborg Kommune.
DYRERE END VENTET? Vi har alle ventet med spænding på Musikkens Hus og det er godt at det endelig kom. Men hvad forventes det at koste Aalborg årligt på budgettet, såvel med direkte tilskud og andre former for tilskud? DeT siges at driften kommer til at koste kommunen et markant stort antal millioner og langt mere end man ”tror” og som der står i kommunens budget officielt.
Først vil jeg gøre det klart at der bestemt intet fordækt er over kommunens tilskud til Musikkens Hus. Tilskuddet fremgår offentligt i kommunens budget, således at alle borgere løbende har haft muligheden for at få indsigt i dette.
Hvad angår fakta så yder Aalborg Kommune et årligt driftstilskud på 10,5 mio. kr. og derudover gives der et 30-årigt anlægstilskud på i alt 12,5 mio. kr. – Hvordan man forholder sig til størrelsen af dette beløb må nødvendigvis være op til den enkelte at afgøre.
I min optik er der ingen tvivl om, at Aalborg med Musikken Hus har fået en institution med et enormt potentiale. Jeg håber derfor at kommunens borgere vil tage huset til sig, for vi skal huske på, at Musikken Hus ikke er et hus for eliten, men derimod et hus for folket. Og det er således kun borgerne der kan afgøre, hvor stor en succes huset får.
Til slut vil jeg nævne at der naturligvis også er doneret store beløb fra en lang række fonde for at dette kunne lade sig gøre, og her skal sendes en speciel tak til Realdania, Det Obelske familiefond og Spar Nord der har været uundværlige støtter i denne proces.
KOMMUNEN OG DE NYE LEDERE? Mange af byens markante kulturinstitutioner har ledere/direktører m.v., der har meddelt deres pension indenfor endda meget kort tid. Det siges at man ikke har naturlige afløsere på plads, der kan løftes deres betydning. Hvad gør kommunen for at sikre erstatninger for disse, selvom det måske er såkaldte selvejende institutioner ? (men hvis eksistens aldrig vil være uden dette tilskud fra kommunen).
De fleste af kommunens kulturinstitutioner er som nævnt drevet som selvejende institutioner, og derfor blander jeg mig som rådmand ikke i hvem der varetager jobbet som leder/direktør. Det kan til information oplyses at der laves udviklingsaftaler med alle kulturinstitutioner der får et årligt kommunalt tilskud, som overstiger 500.000 kr. Herigennem kan vi være med til at afgøre hvilken retning institutionerne udvikler sig i.
AKKC UNDER BORGMESTEREN?
Hvordan kan det være at Aalborg Kongres & Kultur Center, ikke er en del af kulturforvaltningen, men høre under borgmesterens ressort? Det forekommer da opsigtsvækkende at den største kulturinstitution, som byder byen gæster velkommen overalt, ikke er en institution under den naturlige rådmand.
Dette bunder i en historisk beslutning, og der er umiddelbart ingen problemer med den placering som AKKC har i dag. Vi samarbejder i mange situationer på tværs af forvaltningerne i Aalborg Kommune, og det gør vi naturligvis også når det omhandler kulturen.
ELITEN > BREDDEN I AALBORG?! Hvordan er det med sporten i Aalborg – er det en del af kulturrådmandens ansvar? Som jeg ser dette, prioriteres eliten ekstremt højere end bredden, hvilket ikke har været Aalborgs historiske grundlag. Hvis det er dit område Mads, hvordan synes du om prioriteringen af breddeidræt i forhold til elite. Er balancen i orden eller ej?
Vi har i Sundheds- og Kulturforvaltningen et fantastisk godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Gennem kommunens Folkeoplysningsudvalg støtter vi diverse foreninger med både drifts- og anlægstilskud, og på den måde arbejder vi konstant på at skabe de bedst mulige rammer for de frivillige idrætsforeninger.
Der uddeles således mange millioner til at støtte breddeidrætten, og jeg skal derfor beklage, hvis det på nogen som helst måde fremstår som om Aalborg Kommune kun kigger i retning af elitesporten, for det er heldigvis ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Vi støtter både elite og bredde og prioriterer begge dele højt.
ET DISNEYLAND FOR DE ÆLDRE? Du har fremført i din valgkamp, og efterfølgende i APPETIZE skrevet at Aalborg skal passe på ikke at blive et kulturelt Disneyland for ældre og eliten. Mener du dermed at den prioritering af kulturen der indtil dato er sket, forfordele de ældste og dermed diskriminerer de yngste/de fleste? Er der nogle faktuelle målinger på hvordan de enkelte kultur institutioner performer, fx på salg af billetter i forhold til tilskud samt hvem der benytter kulturinstitutionen?
For mig er det vigtigt at der er sammenhæng mellem den kultur der udbydes og den efterspørgsel der er blandt kommunens borgere. Og netop den øvelse er disse år vigtigere end nogensinde før.
Aalborg Kommune gennemgår en utrolig transformation, hvor stort set alt er i forandring. Dette medfører, en ny befolkningssammensætning, og med det hører naturligvis nye forventninger til kommunens kulturtilbud.
Vi skal derfor hele tiden være parate til at tilpasse vores kulturtilbud, således at der ikke er en overvægt i tilbud til nogen bestemt aldersgruppe.
Ydermere skal vi også bruge allerede eksisterende kulturinstitutioner til at sikre balance i udbuddet. Eksempelvis overværede jeg den anden dag i Musikkens Hus, Hollywood filmen ”Pirates of the Caribbean”, med baggrundsmusik af Aalborg Symfoniorkester. Der var stor begejstring blandt publikum og orkestret blev sågar efterfølgende hyldet med stående applaus – vel og mærke af en gruppe mennesker som for manges vedkommende ikke havde de store kendskab til symfonisk musik (jeg selv inklusiv). Hvis de traditionelle kulturinstitutioner fortsat skal have legitimitet, skal de således sørge for at gøre sig interessante for kommunens borgere ved at tænke nye kreative anvendelsesformer ind i deres tilbud.
Tilfredshed med kulturlivet er naturligvis en svær størrelse at måle på, men vi arbejder på at skabe måleredskaber således at vi i fremtiden ikke kun fokuserer på besøgstal, men også på mange andre relevante parametre.
