Der blev så rungende en tavshed i stuerne, da Vibeke Hartkorn pludselig forsvandt fra DR Nyhederne som nyhedsvært i starten af 2007. Væk var den håndfaste og seriøse vært, der alene med tonen i stemmen kunne spidde ethvert interviewoffer i nyhedsjunglen. Men forsvandt hun egentlig? Eller var det i virkeligheden først der, hun fandt sig selv? Vi har opsøgt den mørklødede Aalborgkvinde og spurgt hende, om hun blev væk eller blev fundet…
Tekst: Sussie Vinkel Foto: Ida Wang
Det er tydeligt, at receptionisten på Hotel Phønix genkender hende, da hun træder ind i lobbyen. Hun er let at kende med den mørke hud, en brandrød frakke, den karismatiske, næsten maskulint-seriøse holdning og det faste blik. Hvis der havde været en menneskemængde i lobbyen – og det var der ikke – så havde den automatisk åbnet sig for hende, så hun kunne gå uhindret frem som en dronning. Alligevel vælger Vibeke overraskende nok det fjerneste hjørne i restauranten; en lille hule, hvor hun kan sidde i fred og snakke med journalisten. Det viser sig at være kendetegnende for Vibeke Hartkorn.
Jeg elsker nordjyder
Vi starter med begyndelsen hen over teen.
– Jeg er født i 1965 i Aalborg. Det var et meget kulturelt hjem på mange måder – både hvad angår kunst, samfund og kulturhistorie. Det har præget min dannelse og lyst til hele tiden at lære nyt, tror jeg. Det var naturligt, at vi kendte til de store malere og forfattere, da vi gik på kunstudstillinger osv., husker Vibeke. Hun smiler et af sine pludselige, smukke smil, da journalisten midt i forklaringen spørger, hvorfor hun egentlig taler temmelig rigsdansk, når hun nu ER ærke-aalborgenser.
– Haha, jeg er sprunget DIREKTE ind i det rigsdanske, så det behøvede man ikke at arbejde med, da jeg kom til TV AVISEN. Jeg har aldrig talt det der rigtigt aalborgensiske, fordi min mor satte en ære i at modellere vores sprog, så vi ikke sagde ”sårt” i stedet for ”sort” og ”jåårbær” i stedet for ”jordbær”. Min mand siger godt nok, at når jeg møder aalborgensere, så begynder jeg at dræve mere. Han kan tydeligt høre det, for det sker med det samme. Jeg elsker at møde nordjyder, og jeg er fuldstændig flad af grin, når jeg ser nordjyske Karsten i satireprogrammet Krysters Kartel.
Danmarks bedste universitet
– På TV AVISEN var vi en flok nordjyder, der dyrkede vores særlige humoristiske sans og sprogtone. Vi var frederikshavnere, skagboer og aalborgensere, og ingen af de andre forstod helt, hvorfor vi altid lå flade af grin, når vi talte sammen, fortæller Vibeke. Hun lysner synligt op i ansigtet, når talen falder på Nordjylland. Hun ELSKER sin landsdel, det er tydeligt, og hun fremhæver da også med stolthed, at hun er bestyrelsesmedlem i Frederikshavner-firmaet, NS System.
– Det er utroligt vigtigt, at vi får løftet denne landsdel til det, den faktisk er. I København møder jeg mange, der synes, at det er nemmere at tage til Berlin end til Aalborg – det er meget vigtigt, at vi får fremhævet, at Aalborg kun ligger under en times flyrejse fra hovedstaden. Det er min faste overbevisning, at vi i Nordjylland har nogle utroligt dygtige erhvervsfolk – min storebror er en af dem – og så har vi et af Danmarks bedste universiteter. Alle taler om AAU, og jeg er sikker på, at hvis der skulle blive et udskillelsesløb, hvor man skulle lukke universiteter, som man taler om lige nu, så ville AAU være et af dem, der blev tilbage, fordi man her forstår at bygge uddannelser til fremtidens erhvervsbehov. Jeg er selv engageret i universiteternes fremtid og synes, det er meget vigtigt, at vi giver vores unge mulighed for at få en topuddannelse, så de kan klare sig i den stærke globale konkurrence om job og vækst.
Nigeriansk høvdingeslægt
Jeg voksede op i en tryg familie med min mor, lillesøster og i mine tidligste barneår også en stedfar. Mine forældre var begge i sundhedssektoren som læge og laborant. Jeg har tilbragt rigtig megen tid med at læse tegneserier i en sofa på laboratoriet på Sygehus Nord, mens jeg ventede på, at min mor gjorde sin vagt færdig. Hele vejen op igennem min opvækst, havde jeg en tæt kontakt til min morfar og min mormor, som blev 100 år i sommer. Min morfar var i lange perioder konstitueret som byens politimester, og mine bedsteforældre var kendte i byen for deres store sociale engagement. Min mormor var besøgsven for mange, og som formand for Red Barnet i Aalborg hjalp min morfar de første vietnamesiske bådflygtninge hertil. Det sociale engagement er en pligtfølelse, som jeg har taget med mig i mit voksne liv, fortæller Vibeke. Hendes mørke hudfarve deler hun med sin storebror, forretningsmanden John Robert Andersen. Han er blevet i Nordjylland, hvor han blandt andet står bag byggeudviklingsprojektet på Østerbro i Aalborg. Hudfarven kan de takke deres biologiske far for. Han var ud af nigeriansk høvdingeslægt og opholdt sig i Danmark i fem år, men rejste tilbage til Nigeria, da Vibeke var fire måneder, for at arbejde for sit lands landbrugsministerium.
– Min far blev hentet hertil af Rotary Aalborg, der gav ham en landbrugs- og mejeriuddannelse i Danmark. Min far lever ikke længere, men han gjorde meget for at holde kontakten, for hans børn betød alt for ham, og han har helt klart påvirket mine livsvalg,
og hans gener har præget både mig og min bror. Jeg er overbevist om, at det er fra ham, at vi begge har vores drive til at gå ind i forretningsverdenen. Det har der slet ikke været tradition for i min mors familie, hvor et fast lønmodtagerjob med pension ses som en bedre løsning end at være drevet af ambitioner og af at skabe forretninger.
”Nå, nu går der trafikskole i den…”
Vibeke viser fotos af sig selv fra barndommen i 70’erne. Hun ser glad ud på dem – og nysgerrig
– Jeg var et videbegærligt barn, og jeg var altid på biblioteket i Hasseris, hvor jeg lånte stakkevis af bøger. Jeg kan f.eks. huske, at jeg igen og igen læste en børnebog jeg var meget glad for – ”Lille Kajta” – og selvfølgelig alle de klassiske ungdomsbøger. Vi var medlem af Gyldendals bogklub, så bøgerne kom ind ad døren hver måned, husker Vibeke. Hun ser med stor taknemmelighed tilbage på skolegangen på privatskolen, Klostermarksskolen.
– Det er en tradition i min familie at gå på Klostermarksskolen, og for mig var det en fantastisk skole, hvor jeg har fået mange af de værdier, jeg lever efter i dag, når det gælder samarbejde og menneskesyn. Lærerne var engagerede i deres fag, og jeg husker især mine historie- og dansklærere som virkeligt gode og inspirerende. Jeg var en glad pige, der byttede glansbilleder og klistermærker med mine veninder, og jeg var altid ude at lege udenfor med kvarterets børn. Jeg elskede også dengang at lede andre mod et mål. Sammen med en af pigerne på vejen, Anne-Marie, lavede jeg en trafikskole med et brætspil, vi havde fået af Rådet for Større Trafiksikkerhed. Vi lavede en køreskole på kvarterets veje, hvor vi lærte andre børn at cykle efter reglerne. Til sidst blev de trætte af det, fordi vi var helt vildt strikse – men vi holdt fast i én ”kursist”, nemlig købmandens datter, der altid havde let adgang til slik, griner Vibeke. Hun tilføjer, at hendes mand driller hende med, at ”nå, nu går der trafikskole i den…”, når hun i sociale sammenhæng til fester og lignende begynder at arrangere opgaver, som gæsterne skal igennem.
– Min mormor var meget engageret i spejderbevægelsen, så jeg blev også blå pigespejder. Hele min skoletid tilbragte jeg som spejder, og det har lært mig konkurrenceånd og vist mig, hvordan vi når mål sammen og løfter i flok.
Ville være skuespiller
Som barn var Vibeke meget genert, så det stod ikke umiddelbart i kortene, at hun en dag ville få et job, hvor hun blev så eksponeret, som det skete, da hun blev nyhedsvært.
– Mit udseende betød, at jeg fik en masse opmærksomhed. Min mor kunne ikke gå to skridt med mig, uden at folk ville røre ved min hud og mit hår. Dengang var der ikke så mange børn med en anden hudfarve, og jeg synes, det var så voldsomt, at jeg ofte begyndte at græde, husker Vibeke. Selvom hun ikke brød sig om opmærksomheden fra omverdenen, fik hun paradoksalt nok tidligt lyst til at blive skuespiller.
– Jeg elskede at klæde mig ud og optræde for min familie. Jeg tror faktisk, at den blufærdighed, jeg havde og stadig har, også er kendetegnende for mange med et job, hvor de er eksponeret. Jeg har mødt mange kendte fra medie- og kulturverdenen, som har stor blufærdighed og faktisk ikke ønsker en masse opmærksomhed, når de er private, siger Vibeke og nærmer sig dermed én af årsagerne til, at hun pludselig forsvandt fra danskernes tv-skærme.
En enorm eksponering
Efter ophold i udlandet rejste Vibeke endeligt fra Aalborg til Århus som 20-årig, hvor drømmen om at blive journalist begyndte at tage form og endte med en tv- og filmskole uddannelse med praktik i DR. Derefter fulgte nogle år som researcher og tilrettelægger af tv til unge og dokumentarprogrammer.
– Min karriere som nyhedsvært begyndte med fire år på regional-tv i Århus fra 1997-2001. Da jeg så fik jobbet som nyhedsvært på TV AVISEN, gav det lige pludselig en enorm eksponering, siger Vibeke. Hun tilføjer, at hun jo var midt i 30’erne og dermed havde en vis modenhed at møde de nye udfordringer med.
– Jeg var gammel nok til at indse, hvordan den enorme eksponering kunne ændre min personlighed, så jeg besluttede, at jeg stadig ville kunne gå til bageren uden makeup eller køre i supermarked i den kedeldragt og gummistøvler jeg lige havde klippet hæk i og ligne den bondekone fra Mols, jeg også var på det tidspunkt. Jeg holdt fast i at være MIG og være autentisk, og det har da betydet, at jeg har mødt seere, som syntes, jeg trængte til at få noget makeup og pænt tøj på, så jeg kunne ligne hende, de kendte fra skærmen. Det er jo bare sjovt og forståeligt, for ofte har folk jo set mere til mig hver aften i deres stue, end de har set deres nærmeste familie, så de føler jo, at de kender en godt. Da jeg blev ansat på TV AVISEN lavede jeg en femårsplan, som betød, at jeg kun måtte have det job i fem år, og så skulle jeg sige farvel, for jeg oplevede, at jo mere berømt man bliver, jo mere mister man af sit selvværd. Man får super megen opmærksom alle steder – kun fordi man er ”berømt” og ikke pga. den person, man er. Den form for opmærksomhed har jeg hverken søgt eller haft brug for, og jeg er sikker på, at det ikke er sundt. Jeg har oplevet mange, som er stoppet, men som savner eksponeringen, opmærksomheden og det kick, man får ved at være på. Da jeg stoppede, havde jeg det sådan: ”Tænk at have fået den mulighed i sit arbejdsliv!”, men jeg ville ikke være defineret af at være berømt, siger Vibeke.
Rundsave på albuerne
Om hun vil det eller ej, så brændte hun igennem på tv-skærmene i en sådan grad, at vi alle sammen husker hende tydeligt – selv nu syv år senere. Hun var indbegrebet af Mrs. News – måske pga. hendes seriøse, rutinerede og myndige udstråling, der fik os alle sammen til at høre efter, føle os i gode hænder og tage nyhedsstrømmen alvorligt.
– Jeg var afklaret med at stoppe, for jeg blev aldrig rigtigt glad for arbejdspladsen, selvom jeg havde gode kolleger og blev modtaget rigtigt godt af seerne. DR er en elite-arbejdsplads, og det betyder, at der er mange rundsave på albuerne, og de kan godt gøre ondt at blive ramt af, så det var ikke altid det bedste arbejdsmiljø. Mediebranchen er passioneret, men benhård og ikke for sarte sjæle, så den tid har klart givet mig hård på brystet og lært mig at være udholdende. Jeg følte også, at jobbet som nyhedsvært begrænsede mig– jeg har et stort behov for at være i udvikling, siger Vibeke. Set i bakspejlet har Vibeke lært en masse af sit skift fra journalist til selvstændig med firmaet ”Vibeke Hartkorn Kommunikation”. En erfaring hun bruger løs af i dag, når hun rådgiver erhvervsfolk.
– Jeg er ret hurtig til at se, om det er værd at kæmpe, når man har det skidt på sin arbejdsplads, eller om folk gør bedst i at flytte sig et sted hen, hvor de kan blive mere succesfulde. Og så plejer jeg at sige: ”Løb ikke VÆK fra noget, men løb HEN til noget andet i stedet for”. Det sidste er vigtigt, og det var det også for mig, da jeg skulle tage springet væk fra tryg ansættelse til usikkerheden i at blive selvstændig.
Ikke råd til et køleskab
APPETIZEs udsendte journalist er ved at få teen galt i halsen, da Vibeke fortæller, at hun bruger hele 25% af sin tid på frivilligt socialt arbejde. Billedet af den målrettede, ambitiøse karriere-komet-kvinde får lige pludselig uventet mange flere dimensioner og vinkler. Men det giver på en måde mening – den del med at hun selv vil vælge og sætte sin dagsorden for, hvad der er vigtigt. Tv-vært indtil man er ædt og bliver spyttet ud? Nej tak. Udnytte kendiseffekten udelukkende til selviske formål? Nej tak.
– Jeg troede egentligt, at jeg vidste en masse om forskellige socialgrupper og også om, hvordan det er, at være på de allernederste trin. Alligevel fik jeg et chok, da jeg i 2010 blev ambassadør for Dansk Folkehjælp – en organisation, der hjælper udsatte danske børnefamilier, indstillet af socialforvaltningen. På sommerferielejre og weekendture har jeg talt med enlige mødre og deres børn, og det kan ikke diskuteres, at der er familier i Danmark, der reelt lever i fattigdom i velfærdsstaten. Det giver ikke mening at sige, at de bare bruger deres penge på cigaretter og øl. Jeg har mødt børn, der ikke kunne få opfyldt drømmen om at gå til fodbold, fordi mor ellers ikke kunne betale familiens faste udgifter. Børn, som har spist kiks i flere måneder, fordi køleskabet er gået i stykker, og der ikke var råd til et nyt. Jeg har mødt familier, der blev ramt, fordi både mor og far blev langtidssyge, og familier, der røg socialklasser ned pga. skilsmisse og gæld. Det kan ske for os alle sammen. Det går ud over børnene, som oplever ensomhed, isolation og mobning, fordi deres liv langtfra ligner deres skolekammeraters. Det betyder meget for mig, at jeg kan være en stemme, der gør opmærksom på, at vi midt i vores velfærdssamfund har danske familier, som har brug for, at vi ser dem og rækker dem en hånd. Så kan jeg udnytte, at jeg er kendt på en naturlig og effektiv måde – ellers giver kendthed i sig selv jo ingen mening.
Out of reach
Den private Vibeke har ikke været voldsomt meget i sladderpressen. Spørger man ind til hendes privatliv er det heller ikke alverden, der kommer ud af det. Hun er privat, når hun er privat. Allerhelst er hun privat med sit livs kærlighed, Anders Ibsen, i deres tilbagetrukne hytte i Sverige. Faktisk er hun på vej derop om få dage, fortæller hun. Og så er hun totalt out of reach. Man kan hverken ringe, sms’e eller e-maile hende, når hun render rundt i de svenske fjelde og kobler heeelt af.
– Hytten ligger 1200 kilometer oppe i Sverige – og det er rigtigt nok: Der er ikke indlagt vand, så det hentes udenfor, og det er skønt for os at leve lidt spejderagtigt i en uges tid. Det tager os 12 timer at komme derop, og vi gør det mindst én gang om året, hvor vi bare prioriterer at lave ingenting, komme ned i gear og være ude i naturen. Det er en god kontrast til vores hverdag, hvor vi møder utroligt mange mennesker begge to, forklarer Vibeke. Til trods for Berlinmuren omkring privatfronten, er det da til at få ud af Vibeke, at hun fra 1993-2003 var gift med Morten Hartkorn, der var kulturjournalist på DR. De boede sammen i en landlig idyl på Mols.
– Jeg har ikke selv børn, men Morten har to børn, og jeg regner mig som forælder til dem. De er i dag 24 og 26 år, siger Vibeke. I 2005 mødte hun så den 10 år yngre Anders Ibsen, som hun blev gift med i al hemmelighed. Den borgerlige vielse blev foretaget af daværende overborgmester i København Ritt Bjerregaard, som Vibeke interviewede til sin bog „PowerQvinder“.
Hverken familie eller venner vidste noget. Kun to vidner var med; nemlig de nære venner, TV-lægen, Peter Qvortrup Geisling og designer, Karen Simonsen, som var de to, der førte parret sammen. Anders Ibsen er tidligere Siriusofficer i Forsvaret, og i dag er han chef for Nordeakoncernens lederudvikling. Anders er i øvrigt også født i Aalborg, hvor hans far var jægersoldat. Vibeke og Anders bor i Frederiksstaden i København.
– Anders rejser meget, fordi han har medarbejdere i seks lande. Vi rejser også meget sammen – op til 5-6 gange årligt.
En mand i en garage…
Vibeke Hartkorns kommunikationsfirma bliver drevet med base i kontoret derhjemme. Firmaet tilbyder en vifte af ydelser fra strategisk rådgivning om forretningsudvikling til coaching, medie- og kommunikationstræning – og så er der bøgerne. Først karrierebøgerne ”Powermænd” og ”PowerQvinder” og så den just udkomne ”En visuel guide til KOMMUNIKATION PÅ ALLE LEDERTRIN – få andre til at følge dig”, som er et opslagsværk i kommunikation for ledere.
– Jeg har udviklet en del metoder selv, så det har været naturligt for mig at skrive bogen. Mange siger: Enten kan du det der med at kommunikere, eller også kan du ikke… Men det er faktisk en kompetence, der kan læres, og der er nok mange medarbejdere, der kunne tænke sig en chef, der var bedre at kommunikere med. Der er stor forskel på, hvordan du skal kommunikere, alt afhængigt af hvilket ledertrin, du er på. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan skabe endnu mere konkurrencedygtige virksomheder, bl.a. ved at blive bedre til at kommunikere på vore arbejdspladser. De store virksomheder, vi har herhjemme: Mærsk, Grundfos, Novo osv. er alle sammen begyndt med ”en mand i en kælder”. De er alle begyndt med en passion, og at nogen har turdet satse på stærke værdier, og det gennemsyrer stadig de virksomheder. I dag går det moderne menneske på arbejde med en forventning om, at arbejdspladsen har værdier, vi kan identificere os med. Når der bliver for stor afstand mellem det, vi selv tror på, og det virksomheden beder os om at gøre, så er det, at vi får problemer. Det er blandt andet den situation, jeg har fundet kommunikationsmetoder til – og som kan læres i min nye bog.
Alle kan lære at kommunikere
– Bogen er tiltænkt ganske ganske almindelige mennesker, der har et lederjob, siger Vibeke, der mener, at ALLE kan lære at kommunikere.
– Jeg har skrevet om, hvad det er for en tid, vi lever i, og at vi har brug for ledere, der er rigtigt dygtige til at få andre til at følge sig mod et fælles mål. I bogen peger jeg på fire vigtige evner for lederen. De skal hjælpe os til at bygge morgendagens forretning.
1:
Som leder skal du kunne læse fremtiden og evne at hjælpe dine folk med at agere i en forandringshastig verden, hvor det, vi gjorde i går, ikke skaber resultater i morgen.
2:
Dyrke individualiteten og turde satse på de skæve medarbejdere, som bringer nye løsninger og ser anderledes muligheder.
3:
Kunne skabe sammenhængskraft i organisationen og være den, der er bindeled i en verden, som ofte opleves uoverskuelig for mange.
4:
Kunne skabe mening og derfor være storytelleren, som motiverer og giver svar på, hvad virksomheden er her for, og hvor den skal hen.
Kvindelige rollemodeller mangler
Ifølge Vibeke var det snarere en ulempe end en fordel, at hun var ”Vibeke Hartkorn fra TV-AVISEN”, da hun tog springet til selvstændig i 2007.
– Der var mange, der blev provokerede af, at jeg sagde mit job op: ”Hvordan kunne jeg finde på at gå fra et vellønnet prestigefuldt job, som jeg var så god til?” Og så ved jeg ikke hvorfor, folk altid bekymret skal spørge vi kvinder, som ejer forretning ”..om det nu også går godt?” Måske fordi vi stadig ikke er så mange kvinder i erhvervslivet. Min forretning er bygget på anbefalinger – mund til mund metoden – og jeg er ret glad for, at det er fordi, det er kendt, at jeg skaber værdi, at jeg bliver valgt af nye kunder. Microsofts topledelse og Dong Energy var blandt mine første kunder, men jeg kan ligeså godt lide at arbejde med de mange små og mellemstore virksomheder, der er flest af i Danmark. Jeg har altid været meget fascineret af erhvervslivet – lige siden jeg i 90’erne tilrettelagde en dokumentarserie om bl.a. lampefirmaet, Louis Poulsen, for ANR, siger Vibeke. Hun har suppleret sin TV-uddannelse med en coach- og bestyrelsesuddannelse og lært kommunikationsteknikker i USA.
– Vi har alt for få kvindelige rollemodeller i erhvervslivet. Det irriterer mig voldsomt, at karrierekvinder ofte bliver fremstillet som superkvinder, der aldrig går ned på selvværd eller ikke kan få det til at hænge sammen derhjemme. Jeg orker ikke at høre om flere, der både klarer at bage eftermiddagsboller, skabe karriere og føde syv børn. Vi mangler nuancerne og at turde være rollemodeller, som andre faktisk kan identificere sig med. Mine råd til kvinder, der vil være selvstændige, er først og fremmest, at vi skal holde op med at være perfektionister. Det har været en daglig kamp for mig at vænne mig til at hæve mig op i helikopteren i stedet for at grave mig ned i detaljen og tjekke mine arbejdsopgaver igennem til perfektion. Så lad være med at komme fuldstændig forberedt til et møde. Hvis man kommer alt, alt for forberedt, risikerer man at miste åbenhed og nysgerrigheden – og når man er mere interesseret i den andens perspektiv, skaber man også større værdi for kunden.
Og så skal vi kvinder være bedre til at dyrke vores mod. Jeg lærte en masse om betydningen af det, da jeg skrev PowerQvinder. De kvinder, jeg interviewede: Stine Bosse, Lise Nørgaard, Sanne Salomonsen osv., havde det til fælles, at de var i konstant fysisk og mental udvikling. De dyrkede sport, personlig udvikling, mindfullnes og terapi. I dag, hvor jeg styrker ledere i at få gennemslagskraft, oplever jeg, at det vigtigste for enhver leder er at kende både sine svage og stærke sider. Dermed lærer man nemlig, hvordan man kan sætte sine styrker endnu mere i spil, og hvordan man skal arbejde med sine svagheder og dermed blive mere succesfuld. For at dyrke mit mod og få mere selvværdsfølelse har jeg utallige gange udfordret mine egne fysiske grænser. Jeg har sejlet rundt på store have, selvom jeg lider af dybvandsskræk. Jeg har klatret rundt i bjerge, selvom jeg var ved at tisse i bukserne, så bange var jeg. Jeg har gået ind på scener foran store forsamlinger og udstillet min sårbarhed, selvom jeg var genert. At kende sin egen fysiske og mentale styrker er at stole mere på sig selv, og det er ekstra vigtigt for kvinder, fordi vi bare er bagud på point i forhold til mændene, når det gælder medfødt selvværd. Så det bliver vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi vil have et godt liv, slutter Vibeke.
Fakta
Vibeke HartkornFødt:
16. juli 1965Fødeby:
AalborgHar boet:
Syv år i Århus og 11 år på MolsCivilstatus:
Gift med Anders Ibsen og bosat i København siden 2003Karriere:
Researcher og tilrettelægger på DR’s ungdomsprogram Zig Zag.
Tilrettelægger af dokumentarserie for nordjyske ANR Produktionsselskab.
Nyhedsvært og redaktionel leder i Østjylland fra 1997-2001.
Nyhedsvært og debatredaktør i DR Nyheder fra 2001-2007.
Pris som Årets bedste nye TV-vært i 2002 og kåret som Danmarks bedste nyhedsvært i 2003.
Selvstændig kommunikationsrådgiver, coach og kommunikationstræner i Vibeke Hartkorn Kommunikation siden 2007.
Vibeke om:
Yndlingssteder i Aalborg
Mølleparken! Jeg har leget der utallige gange, jeg har været bundet til et træ som en indianersquaw der, og jeg har været til spejdernes standerhejsning der. Jeg elsker også at gå i gågaden sammen med min mor. Jeg synes, at Algade og Bispensgade er de hyggeligste gågader i Danmark.Jomfru Ane Gade
Åh, jeg har tilbragt mange glade weekender først i 80’erne der - bl.a. på Cafe Rendez Vous.
Karriere:
Ejer Vibeke Hartkorn Kommunikation, som er en konsulentvirksomhed, der rådgiver, skaber kommunikationsstrategi og kommunikationstræning for virksomheder, som vil styrke deres gennemslagskraft, lederudvikling og forretningsstrategi.
Kunder som Grundfos, Telia, Genzyme, København og Skanderborg kommune, Oticon, Danske Bank, GlobalConnect, Dansk Industri, Ferring, Radiometer, Designit, Coca Cola, GO DREAM og og Forbrugerombudsmanden
• Ordstyrer på konferencer for erhvervslivet og offentlige og private organisationer
• Foredrag og workshops om gennemslagskraft som leder, personlig branding, kundeværdiskabelse, mediepositionering, bestyrelsessamarbejde, lynkursus i kommunikationsteknikker og sociale medier.
• Forfatter til ”En visuel guide til KOMMUNIKATION PÅ ALLE LEDERTRIN – få andre til at følge dig” (2013,) og karrierebøgerne ”PowerQvinder” (2006) og ”Powermænd” (2007) fra Gyldendal Business
• Bestyrelsesmedlem i den grafiske trygvirksomhed, NS SYSTEM, Frederikshavn.
• Advisoryboard medlem i konsulentvirksomheden Strategihuset, Værløse
• Aftagerpanelmedlem på RUC’s Institut for kommunikation, virksomheder og informationsteknologi (CBIT)
• Ambassadør for det orange Fuldkornsmærke, Dansk Folkehjælp og KFI hos MS Actions Aid
• Medlem af business netværkene: NEW, Connectors, og Heidrick & Struggles WOI
