Det er fredag eftermiddag, og jeg er sammen med fotografen på vej til Gigantium i Aalborg. Jeg har nemlig aftalt et møde med håndboldspilleren Jan Lennartsson. Jeg er noget spændt på at møde ham, for udover at være professionel håndboldspiller er han nemlig samtidig phd studerende. Men hvordan mon han får det til at hænge sammen? – Er det to verdener, som man kan forene. Jeg er meget nysgerrig på at møde manden med to så vidt forskellige erhverv.
Tekst Maria Jakobsen foto Marie Knap
En phd kontrakt
Jeg render lidt forvirret rundt i Gigantium. Det er ikke her, jeg har tilbragt mest tid. Faktisk mest til koncerter eller gymnastikopvisninger, ikke så ofte i forbindelse med håndboldens verden. Men jeg får spurgt om, hvor holdet træner henne og finder langt om længe frem til træningshallen. På den anden side af døren kan jeg høre en masse larm. De må stadig være i gang med at træne. Jeg tager i døren, som er total klistret ind i harpiks. Vi kommer ind i hallen, og ganske rigtigt, hele holdet træner. Vi står lidt og kigger på træningen, der er ved at være færdig, da en mand kommer imod mig og præsenterer sig som Jan Lennartsson.
Træningen er færdig, og vi sætter os i hallen til en snak omkring hans håndboldkarriere og ikke mindst hans phd kontrakt. For hvordan formår Jan Lennartsson egentlig at forbinde to så vidt forskellige verdener?
– Jeg har altid spillet håndbold. Da jeg var lille, elskede jeg at lege med bolden. Jeg havde en træner, som sørgede for, at jeg kom videre i rækkerne, men håndbolden tog vel for alvor fat, da jeg startede i gymnasiet, og fik min første kontrakt.
Efter gymnasiet flyttede Jan til Göteborg for at læse på universitetet, og samtidig fik han en kontrakt i klubben Irsta HF. Her spillede han i den næsthøjeste række i Sverige, og det var den første klub, hvor han var på et højt plan. Efter nogle år flyttede han til klubben Sävehof, hvor mange af hans nuværende holdkammerater også har slået deres folder på banen.
Efter mange år på Universitetet blev Jan tilbudt en phd kontrakt, som han valgte at tage imod.
– Jeg spillede samtidig på landsholdet i Sverige, og så en dag ringede de fra Aalborg, at de gerne ville have mig på deres hold, så jeg valgte at tage lidt orlov fra min phd for at spille håndbold her, fortæller Jan.
En drengedrøm
Jan er efterhånden i gang med sin sjette sæson i Aalborg, og udlever dermed drengedrømmen fuldt ud med at kunne leve af sin sport.
– Håndbold har altid været det første. Det har været drømmen, fra jeg var helt lille. Jeg havde altid drømt om at kunne leve af at spille håndbold, men jeg havde nok aldrig troet på, at det kunne lade sig gøre. Jeg har altid kunnet lide skolen, så jeg valgte at studere ved siden af. For man kan sige, jeg spillede jo kun håndbold to timer om dagen, så jeg havde jo 22 timer, hvor der var tid til noget andet, forklarer Jan med et smil.
Inden Jan kom til klubben i Aalborg, havde han arbejdet to år fuldtid på sin phd, så han er cirka halvvejs i dette projekt. Men nu forsøger han at arbejde på den samtidig med håndbolden, så meget som han kan få det til at hænge sammen.
Som Jan fortæller, håndbolden er det vigtigste for mig, som professionel kan det ikke være anderledes. Man er nødt til at prioritere det fuldt ud, for ellers klarer man det ikke. Håndbolden er min førsteprioritet lige nu, det er mit arbejde nu, og det er det, jeg satser på. Matematikken ser jeg mere som min hobby. Jeg kan ikke fokusere på matematikken fuldt ud samtidig med, at jeg spiller håndbold, for så vil jeg ikke kunne præstere det, der forventes af mig.
På en måde kan man sige, at der er sket et stort skifte i Jans liv. Matematikken startede som en fuldtidsbeskæftigelse for ham med håndbolden på sidelinjen, men nu er det håndbolden, der er hovedbeskæftigelsen og matematikken en hobby ved siden af.
– En meget smilende Jan giver mig ret og fortæller, jeg håber, at jeg kan gøre min phd færdig samtidig med, at jeg spiller håndbold, men nu må jeg se, hvordan det går. Det er svært at få tid til det hele, men det er mit mål at kunne gøre det.
At være en nørd
Faget matematik kan for mange blive betragtet som ret nørdet, og det kan Jan også sagtens nikke genkendende til.
– Jeg er nok en nørd, griner Jan. Jeg elsker at fordybe mig i ligninger, jeg synes bare, matematik er sjovt at lege med.
I skolen var det fagene matematik og idræt, der stod højest på Jans liste, det var, hvad han bedst kunne lide, og det, må man sige, er lykkedes for ham at forene. Med håndbolden bruger Jan kroppen på et højt niveau, og med hans phd bruger han hjernen på et højt niveau.
– Det er jo fantastisk for mig at få lov at arbejde indenfor begge fag. Jeg har masser af projekter i gang, når det kommer til matematikken. Jeg har også skrevet til nogle videnskabelige magasiner. Alle, der forsker, skriver jo noget engang imellem, som man forsøger at få publiceret, og det er lykkedes for mig nogle gange, fortæller Jan med stolthed i stemmen.
Og uddyber – jeg synes, de to ting supplerer hinanden meget godt, at jeg får noget fra begge dele. Det er skønt, at bruge sit hoved og nørkle sig ind i det matematiske abstrakte rum, det sætter jeg meget stor pris på.
Hårdt arbejde
Jan Lennartsson har tidligere været en del af landsholdet i Sverige og har deltaget i to VM og to EM med holdet.
– Det var rigtig fedt men til tider vanvittig hårdt. Jeg husker en gang, hvor vi var af sted 10 dage i Portugal og spille, og da vi kom tilbage til Sverige, tog jeg direkte fra lufthavnen til universitetet for at tage en eksamen. Det var måske ikke den bedste karakter, jeg fik, men jeg klarede det, og det var det, jeg ønskede. Det var rigtig hårdt til tider, men det kunne heldigvis lade sig gøre.
I dag er Jan bosat i Dronninglund med sin kone Elin og deres tre små børn på henholdsvis fem, fire og to år, så der er nok at se til.
– Jeg kommer ikke så meget ud, da jeg har små børn, men jeg kan rigtig godt lide Nordjylland og føler mig efterhånden rigtig godt hjemme her.
Fremtidsplaner
Drømmen for Jan er at kunne spille håndbold længe endnu. Men det kan til tider være svært at få det hele til at hænge sammen med håndbold, phd og familieliv, hvilket også er grunden til, at det lige nu går lidt langsomt med phd arbejdet. Situationen for Jan er, at han har kontrakt med Aalborg to år endnu, og derefter er fremtiden lidt uvis for ham.
– Jeg er så taknemlig for, at min kone har valgt at tage med herop, for at jeg kan følge min drøm. På et tidspunkt, er det derfor også vigtigt for mig, at vi vælger at prioritere hendes karriere, forklarer Jan. Når jeg engang er færdig med at spille håndbold, vil jeg følge hende, og så må vi se, hvor vi ender henne, griner Jan.
– Jeg er jo også akademiker, så om 15 år håber jeg, at jeg arbejder indenfor den akademiske verden på en eller anden måde. Håndbold er en lille verden, og det betyder bare det helt store, om man scorer eller brænder en chance. Det er derfor godt for mig at komme ud i den ”rigtige” verden og møde og tale med andre mennesker, der ingenting har med håndbold at gøre.
Da jeg spørger Jan, om han kan bruge noget fra det ene til det andet, ryster han hurtigt på hovedet.
– Det er to så vidt forskellige ting, men det er egentlig også det, der er det fine ved det. Nogen gange, hvis det ikke kører så godt med håndbolden, så er det skønt at have matematikken og måske få et selvtillidsboost og føle sig på ”banen” igen, og sådan er det også omvendt.
