Appetize har sat Omar Marzouk stævne til en snak om hans nye show, om det at være stand-upper og hvad hans holdning til Aalborg egentlig er. Jeg møder Omar udenfor Skråen, helt afslappet kommer han gående med en stor hue, og briller – og først er jeg i tvivl. Er det ham? Omar giver mig hånden, og vi kan efter lidt smalltalk gå i gang med interviewet. Jeg har glædet mig til at få en snak med manden, der tør at være anderledes og have visse kontroversielle holdninger i det offentlige forum.
Tekst Maria Jakobsen foto Marie Knap
Hvor kommer du fra?
Jeg er født på Frederiksberg, og har boet tre år i Cairo. Derudover har jeg boet på Amager, så egentlig måske så langt væk fra Aalborg som man kan komme.
Du har optrådt i Aalborg før?
Ja jeg tror det er fjerde gang jeg skal optræde her nu. Jeg har faktisk været her med alle mine tre shows, så det må blive fjerde gang nu.
Hvad er dit første minde om Aalborg?
Hmm… jeg tror det var mit første show, hvor jeg skulle tale udenfor København. Jeg tror jeg fik to flasker rødvin, for at lave showet, som jeg faktisk ikke drikker. Det er efterhånden rigtig mange år siden, jeg tog et tog til Aalborg fra København. Jeg skulle optræde sammen med Geo, som på det tidspunkt endnu ikke helt havde fundet sin comedy stil. Han lavede et vanvittigt show som tog alt for lang tid, og så lavede jeg mit eget show og det gik okay, men så var jeg kommet så meget bagud i tidsplanen, at jeg ikke kunne nå det sidste tog. Jeg sad derfor og bandede det hele langt væk; hvorfor kunne de tog dog ikke køre lidt oftere. Det var et virkelig godt show, men jeg husker det egentlig mest fordi, at jeg sad i virkelig mange timer og ventede på det skide tog.
Hvad år snakker vi her?
Jamen hvad vi snakker vi, vi snakker vel i 98.
Så det var i starten af din comedy karriere?
Ja det var det. Og hvad kan jeg ellers huske Aalborg for. Aalborg har altid haft ret fede comedy klubber. Det har altid været et fedt sted at optræde, men man skal lige vænne sig til at publikum ikke er nær så grinende heroppe, som de for eksempel er i Århus.
Typisk nordjysk eller hvad?
Ja man kan mærke at det er heroppe det starter, og så bliver det værre jo længere man kommer ud.
Så der skal mere til at imponere os heroppe
eller hvad vil du sige?
Ja det skal der helt klart. Man skal bevise noget.
Er det så fordi du mener
vi er sådan nogle rigtig bonderøve?
Ja eller jeg tror faktisk det er slemmere når man kommer længere op mod Hjørring eller Frederikshavn. Der er det som om det er en del af selvforståelsen det med at grine. Man gør det til en dyd at man ikke bare griner af hvad som helst. Og så er nordjyder bare generelt ret underspillede, der er et eller andet meget underspillet over jer. Jeg har haft en nordjysk kæreste engang, og sådan var hun også.
Så hvis du kan få nordjyderne til at grine,
så er du sikker på at showet bliver en succes?
Ja man burde faktisk starte showet i Aalborg. Men nu er der også virkelig mange aalborgenserne i København som kommer ind og ser showet. Men det er altid en god ide at prøve et show af i Jylland før man skal på turné.
Hvad synes du sådan om Aalborg by?
– Kender du noget til den, udover lige Skråen?
Jeg ved at I har et virkelig fedt Universitetsmiljø, hvor jeg har optrådt nogle gange. Og så har jeg nogle venner der har læst heroppe. Og så er I jo kendt for Gaden.
Der har du måske også været nogen gange?
Der har jeg været et par gange ja. Men det er egentlig ikke der jeg går i byen når jeg er i Aalborg. Det er mange år siden jeg har været i gaden. Det er også et meget hektisk sted at være, ikke? Men så er der jo også sådan nogle små værtshuse, hvor man rent faktisk også må ryge og der plejer jeg at hænge ud. Der er et sted, som spiller sådan noget alternativt musik. Viva tror jeg måske det hedder, der har jeg været i byen et par gange. Men det er mange år siden, at jeg sådan rigtig har været i byen i Aalborg.
Derudover har jeg været i Aalborg, for at se et par forestillinger. Her på Skråen, men også på Aalborg Teater. Jeg så Anne Linnet Teaterkoncert sidste år, og så har jeg faktisk set en del af mine kollegaer optræde her, hvis det lige har passet med at jeg har været i nærheden når de var på turné.
Så Aalborg er ikke så fremmed for dig?
Nej det er den ikke, og min kæreste spiller jo på Aalborg Teater.
Hvem er din kæreste?
Christine Gjerulff, så jeg kommer nok til at komme en del her det næste halve år.
Hvordan kom du i gang med at lave stand-up?
Jamen jeg var faktisk arrangør på et show der hed stand-up mod racisme. Det år jeg startede det var EU‘s anti- racisme år. De havde derfor afsat en masse millioner euro til at gøre et eller andet ved racismen, og de kampagner der kørte på det tidspunkt synes jeg var vildt latterlige. Og jeg tænkte hvad helvede er det for noget pis. Jeg havde været til nogle arrangementer, hvor man kunne komme og spise tyrkisk mad og se en mavedanser, og det skulle så gøre et eller andet for integrationen. Jeg kan huske, at jeg tænkte det var da noget underligt noget, for der var ikke rigtig nogen der snakkede. Og så var jeg inde og se stand-up og jeg tænkte, det er sgu da en fed måde at tale om nogen ting på. Jeg valgte så at søge fonden nogle penge, og så fik jeg bevilliget 30.000 kroner, og fik stablet et show på benene. Jeg fik nogle af mine drenge fra Avedøre til at optræde, hvilket de var helt friske på. Jeg tror egentlig mest det var fordi de ikke troede jeg ville få pengene, og da det så blev til noget bakkede de ud, og så forsøgte jeg også selv på at komme ud af det. Men det kunne ikke lade sig gøre, for nu havde jeg fået pengene, så jeg var nødt til at gøre det selv. Så skrev jeg fem minutter, og så kom jeg i gang på den måde. Jeg nåede at optræde tre gange inden showet stand-up mod racisme. Min debut var nok ikke den bedste, men så fik jeg skrevet lidt om, og så gik det sådan okay.
Hvad lavede du før?
Jeg havde en computerforretning.
Okay så det var noget meget anderledes du lavede før?
Det var meget noget andet, jeg havde jo været en nørd hele mit liv. Jeg havde en computerbutik, som opsamlede dele og samlede det til nye computere som vi solgte videre.
Og så havde du en drøm om at ville lave noget
mod racisme, og så var du i gang?
Jeg ville egentlig bare gerne snakke, og give det en anden stemme. For det havde ingen stemme, og jeg synes det var en meget sjov ide at kunne snakke om samfundsmæssige problemer på den måde, men jeg havde ikke nogen ide om at nu skulle jeg være stand-upper. Jeg havde egentlig bare tænkt jeg ville gøre det et års tid. Jeg havde lige søgt ind på universitetet, for at skulle læse civilingeniør på elektrolinjen. Men så tog det ene det andet og så udviklede det sig, så det var sådan jeg kom i gang. Ved et tilfælde.
Og nu er det bare det du laver, nu er du stand-upper?
Ja nu er jeg stand-upper.
Dit nye show hedder ’Bange for sjov’,
hvor kommer inspirationen til det fra?
Min familie stammer fra Egypten, og er meget politiske og var også med i oprøret. Jeg har altid diskuteret meget politik med min fætter og kusine, og de har altid været skide bange for hele styret og det egyptiske system. Jeg er bare blevet utrolig inspireret af, at de ikke længere er bange. Jeg kom derfor til at tænke, hvordan kan det egentlig være at man kan gå i 40 år og være bange for noget, til at kunne mobilisere så meget mod at man kan sige, nu vil jeg ikke være bange mere, nu vil jeg være stærk. Og det satte en masse tanker i gang i mit hoved om, hvad er frygt for noget og hvad er mod egentlig for en størrelse. Og hvornår er man egentlig modig? Hvordan kan det være at drenge der har været afsted som soldater i Afghanistan og udvist stor mod der, ikke tør gå hen til en pige og bede om hendes telefonnummer. Man kan godt være modig på den ene måde, og ikke særlig modig på den anden måde. Så showet handler primært om frygt og mod. Også hvordan frygt bliver brugt i politik.
Så aktuelle problemer?
Ja, f.eks. hvorfor vi er så optagede af muslimer debatten. Hvorfor var vi så bange i 10 år og nu er vi pludselig mere bange for finanskrisen. Hvad burde vi egentlig være bange for? – Så showet er min egen undersøgelse af hvad frygt er.
Showet starter her i januar?
Ja det gør det i Hørsholm, og jeg gæster så Aalborg den 7. februar.
Hvilke reaktioner får du på dine shows,
for du snakker jo meget om religion og sådan?
Der er mange der har en holdning til det, men jeg har bare altid haft det sådan, at jeg synes det er sjovere at snakke om noget der handler om noget i stedet for ikke at snakke om noget. Jeg ved godt at jeg, og det siger min manager også altid til mig, at jeg sætter folk af fordi jeg tager et standpunkt eller snakker om et eller andet der er sket, hvilket gør at det måske ikke er så bredt som nogen af mine kollegaers show. Men det er i virkeligheden min niche, at det handler om noget. Jeg får jævnligt af vide, hvor stor en nar jeg er og det har jeg ikke vænnet mig til, men… man skal jo kunne tage at få noget tilbage når man stikker næsen lidt frem. Jeg blev jo kendt på at snakke om indvandrer og integrations debatten og der var jeg heller ikke altid lige populær.
Men det var vel også fordi du var en af de første der begyndte at snakke om sådan noget?
Ja jeg var den første og jeg lavede den slags shows hvor jeg udøver kritik. Der er ikke nogen jeg ikke vil gøre grin med.
Så din humor er kontroversiel?
Jeg synes jo ikke selv jeg har en kontroversiel humor. Det er ikke sådan, at jeg sætter mig ned og tænker nu skal jeg være kontroversiel. Men det er der nogen der opfatter min humor som. Men det har jeg det egentlig okay med. Men jeg går ikke efter at være kontroversiel, jeg siger bare hvad jeg synes og det er der nogen mennesker der synes er noget underligt noget.
Jeg har læst et sted, at det du frygter allermest
det er folk uden humor, hvor tror du det kommer fra?
Fordi det gør folk virkelig snæversynet. Det at have en humoristisk sans er et tegn på at man kan se ting fra flere sider og folk der ikke har nogen humoristisk sans kan kun se ting fra en side, med et rigtigt svar og sådan nogle mennesker gør mig usikre. Folk der har sandheden og ikke kan se ting fra flere vinkler. I mit show der kommer nu her, snakker jeg også om at jeg er bange for at der ikke er mere at gøre sjov med herhjemme, fordi det hele er så trygt og sat i faste rammer.
Hvad går du ellers og pusler med
af spændende projekter?
Jeg er medejer af et produktionsselskab der hedder Respirator, som laver tv-udsendelser. Vi lavede Dybvaaaaad på Zulu, og Vild med Comedy har vi også lavet. Så det passer jeg ved siden af, og så har jeg startet et film-produktionsselskab med nogen fra Zentropa.
Så der skal vi lave en film i januar, så det næste halve år efter min turne kommer tiden til at gå med arbejdet på denne film.
Så du er egentlig ligeså meget bagved kameraet
som du er på?
Ja det er jeg. Jeg kan godt lide at finde på ting og sætte projekter i gang og ligesom at være manden bagved noget og det at kunne fortælle historier på den måde. Jeg kan godt lide at hjælpe folk til at fortælle historier på en sjov måde. Jeg var med til at lave et program med muslimske piger, som skal køre på DR2 i januar og det tror jeg også bliver ret sjovt. Jeg kan godt lide, hvis det er noget der ikke er gjort før, hvordan man så kan være med til at give de her mennesker en stemme.
Nu kommer der igen noget med religion ind,
med de muslimske piger. Er det noget du går meget op i?
Jamen det er nok mere fordi det er noget man altid snakker om, men der er aldrig rigtig nogen der sådan rigtig spørger dem om hvad de synes der er sjovt, og om de virkelig føler sig undertrykte. Jeg synes aldrig rigtigt de er blevet spurgt. De får i den her udsendelse lov til at gøre grin med de fordomme der nu er.
Så det er lidt comedy inspireret?
Det er et sketch show ja.
Meget interessant at du laver så meget
bagved kameraet.
Ja, men det er heller ikke noget jeg fortæller sådan om, for jeg er jo kun en brik i det. Jeg vil ikke tage æren for det alene. Jeg er jo kun på turne hver andet år, så jeg skal jo finde på noget at lave resten af tiden.
Hvor lang tid skal du turnere med dit nuværende show?
Indtil marts, jeg tror jeg skal lave 30 shows. Så det er ret intensivt. Men det er en ret lille turne i forhold til mange af mine kollegaer, så på den måde er det fedt at samle det så det hænger godt sammen.
