APPETIZE møder Christian Fuhlendorff uden for Skråen i Aalborg for at interviewe ham om Aalborg, om vindmøllerne og om stand-uppen. Hans amagerske jargon er ikke til at tage fejl af. Hans strittende hårpagt og hans humoristiske smil går i ét med mine forventninger om en humoristisk, skarpsindig ung mand i slutningen af tyverne. Allerede nu ved jeg, at der er humor på programmet. Måden han taler på, vidner om en latent forvirring – et vægelsind der snart udtrykker ét, snart noget andet. Men midt i forvirringen opstår også en harmoni af humoristiske skildringer – en form for impro-komisk personlighed, som er spontan og lige fra hjertet.
Hvor er du fra?
Jamen jeg er jo simpelthen så langt fra Aalborg du overhovedet kan komme.
Hvordan det?
Jamen altså det sjove er – Aalborg er en tusind år gammel by. Sådan noget helt vikingeagtigt, og jeg er jo selv fra Amager, som vel blev lavet dengang de skulle smide affald ud og bygge en ny ø ikk’. Jeg er vokset op ved havet, hvor det ikke blæste. Aalborg ligger midt inde i landet – midt inde i det hele – og det blæser ad helvedes til ikk’? Aalborg er også, for mig, en lidt hård by. En by hvor de er lidt robuste, for ellers blæser de væk. Jeg er selv fra Amager, det er sgu’ også hårde mennesker der er derovre, men jeg synes stadigvæk, der er en hårdere stemning i Aalborg end jeg er vant til. Aalborg er det eneste sted, hvor jeg har siddet i byen og set én sniffe coke på et bord inde på diskoteket. Jeg sad bare og kiggede på ham og tænkte okaay hjemme hos os, der går vi ud på toilettet og gør det… Hvis du ikke kender nogen herfra, kommer du ikke bare lige ind, men hvis du bare har én ven herfra, åbner byen sig meget mere op for én. Det er som om du lige skal have en kontaktperson, der kan sige ”han er go’ nok”. Det er lidt sådan jeg har det med Aalborg, Aalborg ligger langt væk fra, hvor jeg kommer fra, men er stadigvæk meget dansk.
Har du så nogen, der har sagt god for dig heroppe?
Det var en Tobias jeg kendte. Faktisk kender jeg også et par komikere heroppefra. Det er altid rart at få et job i Aalborg, for man ved altid, at der er fem timers transporttid. Det er bare lige ti timer væk fra familien. Det er altid rart. Og internettet fungerer. Det er jo ikke ligesom i Vejle, hvor alt internet forsvinder, når man kører forbi. Jeg har lavet mange jobs i Aalborg. Jeg har også optrådt på den store åbne udendørs scene – Skovdalen. Jeg har glædet mig sindssygt meget til at komme herop igen. Men det er også det der med, at det blæser så meget heroppe, fordi der er for meget plads imellem bygningerne. Der er så meget plads til at det kan blæse ind alle steder. Det kommer altid bag på mig, når jeg kommer herop. Det er lige meget hvornår det er. Du kan læse i nyhederne, at der er vindstille – men sådan er det ikke i Aalborg. Har i store møller stående et sted?
Ja, de står over alt i landskabet og blæser vind ind over. Så kommer der en franskmand en gang imellem og laver nogle koncerter med dem. Det er dem, der giver vinden. Hvad kender du egentlig til Aalborg, udover at det er en vikingeby, og at her blæser ad helvedes til?
Hvad kender jeg egentlig til Aalborg? Geo er herfra. Byen hed Aluba , Alúba eller sådan noget i gamle dage. Det jeg kender til Aalborg er meget historisk. Sådan noget med vinkingetid.. Til at begynde med er der masser af landsbyer, som langsomt samler sig til en by. Men egentlig kender jeg ikke så meget til Aalborg, udover det fordomsfulde med at være fuld i gaden, rockerværtshuse og få en på låget, hvis man siger noget. Jeg har sådan en idé om, at man er en stolt nordjyde i Aalborg. Tit laver man jokes med, at bonderøvene er fra Jylland og alt det der, men det mærkelige er, at det er de faktisk ikke – fordi jyder har en identitet et eller andet sted. Hvis man vil se bonderøve, skal man til Lolland Falster eller faktisk over på sjællandssiden – fordi der er ikke rigtig nogen identitet, de hører ikke rigtigt til København. Jyder har ligesom et sted, og er enten fra Nord- eller Sønderjylland, hvor jeg synes Vordingborg og sådan noget – la’ os sige Vordingborg, der skal jeg nemlig ikke hen med touren – det er ternefolk. Og så er det i det hele taget sjovt at snakke om bonderøve i Danmark, når dem fra København er nogle bonderøve. Det hele er ét stort bonderøvsland. Det synes jeg er fint. Det ka’ jeg godt li’.
Dit nye show Enestående – hvis du lige skal knytte et par ord til det her i slutningen af artiklen?
Jamen det handler om en bonderøv. Det gør det faktisk. Det handler om en fyr fra Amager der, som 30-årig, laver status på sit liv. Han prøver at gøre lidt op med nogle drømme han har sat sig som 18-årig – nogle mål, og prøver endelig at finde ud af om han har nået dem, men også om han egentlig skal følge dem. Og så handler det meget om en søgen – hvad det er der gør mig til den jeg er. Jeg kalder det ”enestående”, fordi der kun findes én af mig. Det drejer sig grundlæggende om vores jagt på at skille os ud fra en masse andre sammen med en masse andre. Så er der noget om hvor jeg er fra, min danske arv, vikingetiden og nordisk mytologi og sådan noget, men også samtidigt et syn på den fremmedfjendske stemning, der nogle gange er i vores befolkning. Jeg prøver at sige, at vi måske burde være mindre fremmedfjendske – taget i betragtning af at vi, i sin tid, var en af verdens største slavenationer. Og så er det et onemanshow, hvor jeg prøver at gå så dybt jeg kan, uden at være pseudo-filosofisk.
Værtsrollen på Husk lige tandbørsten
Det er noget helt andet, der stikker man ikke så dybt. Jeg sagde ja til det, fordi jeg følte at jeg havde den fornødne erfaring til at tage opgaven på mig. Og jeg er stadig naiv nok til at jeg tror, at jeg kan klare det. Jeg har arbejdet hårdt, og har fået mulighed for at prøve en masse forskellige ting allerede nu. Jeg følte mig klar til at trække i den professionelle jakke og vise folk, at jeg kan andet end bare at lave det jeg selv vil. Det der er så fedt ved Tandbørsten er, at det er et format, der passer rundt om i verden, og ikke en verden der bliver presset ind i et fast format. Det er sjovt at lave, og det er noget andet end det jeg har lavet før. Det er sjovt at komme ud til så mange mennesker, men jeg ville også have lavet tandbørsten selvom det var på en lille station. Selvfølgelig kan jeg godt lide historien. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg også er en sucker for historier – det er jeg. Jeg synes det er sjovt, at det er det største der har været før, og at jeg så skal prøve at genskabe det. Og jeg vidste godt, at jeg skulle have masser af hug – og det var jeg også helt klar på. Og så er der mange der spørger mig om, hvordan det er at skulle gå i Casper Christensens fodspor, men jeg har det lidt sådan, at min vej hen til hans fodspor var anderledes, og at min vej væk derfra også vil være anderledes. Og jeg synes, at det er en sjov udfordring.
Hvad mener du med, at din vej var anderledes?
Jamen jeg har lavet andre ting end Casper havde lavet. Han havde ikke lavet sindssygt meget. Han havde ikke lavet sin egen TV-serie og sådan nogle ting på det tidspunkt. Og han var stort set færdig med sin stand-up-karriere i midt 90’erne, da han laver Tandbørsten – jeg holder stadigvæk ved. Vi er bare forskellige mennesker. Selvfølgelig har vi nogle sider, der ligner hinanden, og det er nok også derfor jeg er blevet valgt til det.
Hvad er det for nogle hug du har fået?
En generel ting tror jeg, er at folk laver en direkte sammenligning imellem mig og Casper. Casper er meget mere sikker i sine replikker – de sidder lige i skabet, når han spytter dem ud. Jeg er, også når jeg laver standup, en meget mere forvirret komiker, og kan også godt sætte ord sammen, der måske ikke hører sammen. Han bander heller ikke, jeg kommer til at sige sgu og fuck og fanden og sådan noget. Der er helt sikkert nogen der sidder og tænker, at Casper gjorde det meget bedre, fordi han ikke gjorde som mig, men det ligger bare ikke til Casper at gøre det – det ligger til mig at gøre det. Til gengæld vil jeg til nød sige, at jeg er en stærkere impro-komiker end han er, og så må man opveje hvad man gerne vil – selvom han også er sindssyg sjov og hurtig. Det er ligesom, at min skole er den der mere forvirrede impro-stil, og Casper bare er mere sit-komiker. Derfor får jeg selvfølgelig nogle hug, når det ikke ligner.
Du har lavet din egen TV-serie – det er der ikke ret mange i din alder, der får lov til at gøre. Hvad var det for en oplevelse for dig?
Jeg lavede den allerede da jeg var 25. Jeg troede, at det var meget lettere, end det faktisk var. Jeg skrev jo bare en dummy på en TV-serie. Vi indspillede dummyen – den var pisse sjov. De ti minutters dummy vi lavede der, var lige i skabet – det var røvsjovt. Men så skete der en hel masse med, at der i første sæson var meget af mig med i komikken, men det forsvandt langsomt i anden sæson, fordi det begyndte at blive poleret – vi begyndte at følge reglerne for meget. Alle reglerne kvalte mig til sidst, og det kunne jeg også se på produktet – første sæson var sjovere end anden sæson. Fra første sæson til anden sæson skete der bare alt for meget med seerne, så folk kunne ikke stå med. Folk ville hellere se det gamle, og det kan jeg sgu’ godt forstå, det gamle var mere wacky og underligt. Jeg troede, da jeg startede med at skrive serien, at nu lå verden for mine fødder, og så opdagede jeg bare, at jeg ikke vidste en skid. Så jeg tror, at jeg er gået ind til Tandbørsten med mere ydmyghed – at der er nogle mennesker, der kan noget bedre end mig. Men jeg er helt sikker på, at jeg vil lave en TV-serie igen, for jeg har lært en masse, og det ville være åndsvagt bare at smide det ud in the drain, men idéen er der bare ikke.
Fakta:
Christian Fuhlendorff
Fødselsdato: 15. november 1982
Fødeby: Tårnby
Titel: Stand-up komiker
Civilstand: Bor sammen med kæresten og deres barn Mikala på 2 år
Karriere: Tv-vært og stand-upper
