Det skulle bare have været et lille hyggeløb, hvor især nordjyske erhvervsledere kunne komme ud og lufte deres store dyre biler på en tur fra Aalborg til København med et pitstop i Hamborg undervejs. Samtidig kunne de skabe lidt opmærksomhed rundt omkring. Men undervejs blev Cool Car Race 3000 også et statement om, at det går godt og man sagtens kan få succes, selv om der efter sigende er finanskrise.
Tekst: Kim Konnerup & Foto: Søren Skjødt
Søren Grønborg er ved at bakke sin Porsche 911 Cabriolet på plads til vores foto-shoot i et af Aalborgs P-huse. Fra etagen under os lyder et brøl, da Mads Peter Veiby fyrer op under sin Maserati Granturismo, bare for lige at melde sin ankomst med noget større format end et enkelt dyt i hornet.
To af de biler og kørere, der i foråret medvirkede i det nordjyske rigmandsløb Cool Car Race 3000. Også kaldet ’the danish mini gumball’ med henvisning til det efterhånden legendariske europæiske rigmandsrally. 14 exceptionelle biler på tur fra Aalborg til København med et smut over Hamborg til lidt luksusforkælelse undervejs.
Porsche, Maserati, Lamborghini, Ferrari, BMW, Audi, Bentley og Mercedes. Grønborg og Veiby havde blandt andet følgeskab af Eigild Christensen, Jacob Risgaard, Mike Nielsen, Oliver Bjerrehus, Magnus Kjøller og flere andre, der hver havde sluppet små 12.000 for at køre med i løbet med sin bil.
Overskuddet fra Cool Car Race 3000 går ligesom efterårets Cool Car-event til velgørenhed. Børn i Nød, Sonjas Børnehjælp, kræftramte børn og børn af misbrugere.
Bilerne er en drengedrøm
Vi har sat to af de såkaldte ’rigmænd-racere’ stævne, for at høre om al medievirakken, deres lille løb fik sat i gang. Begge er iværksættere, men med hvert deres udgangspunkt. Den ene er håndværker og født ind i en tradition med selvstændig virksomhed. Den anden IT-komet fra en udpræget arbejderfamilie, der synes han burde satse på et godt job som lønmodtager. Begge med en gammel drengedrøm om hurtige biler.
– For os handler det både om kærlighed til bilerne og samtidig om at støtte et godt formål. Det var de to drivkræfter, fortæller Søren Grønborg, der ejer og driver Grønborg Gulve.
– Jeg har altid elsket biler og drømt om at få en fed bil – lige fra drengeværelset med plakaterne. Og så lige pludselig er det virkelighed. Så står du ved de flotteste, lækreste biler, der findes. Så for mig er det lige så meget at komme ud og køre med andre og se nogle fede biler – Ferrari, Lamborghini, Masserati, Porsche – det er drengedrømmen.
Men en journalist fra Jyllands-Posten fik hjulpet med også at sætte en anden dagsorden. Et par ligefremme kommentarer på JP-TV med bred nordjysk lune og accent fra blandt andet Søren Grønborg, Mads Peter Veiby og Jacob Riisgaard fik mediernes interesse til at eksplodere.
– Journalisten fra Jyllandsposten spurgte ind til, hvad bilen betyder for mig, og hvorfor jeg deltager i et løb som Cool Car Race. Nogle af de udtalelser, jeg kom med, er sådan noget som, vi skal leve livet, for vi er her kun en gang. Vi behøver ikke gemme os bag noget, og vi kan lige så godt være stolte af det, vi har opnået.
Vil have lov at vise sin succes
Søren Grønborg er ikke sådan at ryste ud af kurs. Han står ganske solidt fast, og selvom radioprogrammet Monte Carlo på P3 gjorde grin med hans udtalelser, så påvirker det ham ikke.
– Jeg er ligeglad. Jeg vil ikke holdes tilbage af jantelov. Man skal selvfølgelig ikke genere andre, men jeg vil have lov til at vise, at jeg har haft succes. Det synes jeg er okay. Hvis man har en fed bil og kører et løb, hvor man samler ind til velgørende formål, det er da fint i sig selv.
Han trækker lidt på skuldrene, for overvejende har der kun været positive oplevelser og tilbagemeldinger ovenpå turen, der også bød på en tur i studiet hos DRs Aftenshowet.
– Selvfølgelig er der nogen, der peger fingre og synes det er for plat. Men det har været en fin tur, og det frigiver også noget at få lov til at være drengerøv og give den gas. Har man opnået det, at kunne købe en fed bil eller noget andet at være stolt af, så skal man også ud og bruge det.
Finanskrisen hænger mig ud af halsen
Fra starten var løbet altså ikke tænkt som et budskab om ”Fuck finanskrisen”, men det er det blevet til. Ved at køre løbet, er deltagerne med til at vise, hvad man kan opnå, hvis man bliver selvstændig og får succes.
– Så bliver løbet også et signal, hvor vi spreder lidt optimisme i den meget grå hverdag med alle de negativt ladede ord. Vi har været i krise siden 2008, og for mig personligt hænger det mig ud af halsen.
Han oplever, at de fleste spørgsmål han bliver ramt med i sin arbejdsdag er af typen: Hvordan påvirker krisen din forretning? Alle med en forventning om, at det går dårligt, at han ikke tjener penge og at firmaet har nedgang.
– Det er næsten svært – ja endda lidt flovt – at skulle sige til folk, at vi klarer os faktisk ganske godt. Vi har rekord år efter år, vi er gazeller i Børsen, vi udvider med nye store kunder og landsdækkende kontrakter hele tiden. Vi har svært ved at se pessimistisk på det.
Det er et sundt signal at sende
Søren ryster lidt på hovedet og smiler sit skæve og jordbundne smil
– Det har virket, som om det ikke har været okay at sige højt. Som om man skulle bukke hovedet og være flov over, at man har en god forretning og tjener gode penge. Det er da forkert. Der er noget forkert i, at man ikke kan have lov til at vise, at man har en god forretning og klarer sig godt.
– Normalt er det da et sundt signal at sende. Både over for vores leverandører og kunder. At vi også er her til næste år og næste år igen. Hvis man kan sende det signal ud, at det går godt, så kan det kun gøre din kerneforretning stærkere og væsentligt bedre. At sende et signal om at det går dårligt, det giver da ikke kredit mange steder.
Søren Grønborg peger også på, at mange af løbets deltager også er fødselshjælpere for andre selvstændige og iværksættere. De skyder penge i virksomheder eller rådgiver andre, og det er en naturlig del af deres forretning.
– Der ligger også det i løbet, at vi viser vej for andre. Vi synes det er på tide, at flere starter op. At flere ser mulighederne og tager springet. Jeg ved godt, det er svært i tiden at starte op, for hvem tror på noget som helst i krisetider?
– Hvis vi så kan fortælle, at der ikke er krise overalt. At vi stadigvæk har en meget lav arbejdsløshed i forhold til resten af Europa, og at vi generelt klarer os godt i Danmark. Vi må gøre det vi er gode til, så kan man rigtig fint klare sig.
Man skal arbejde hårdt for at vinde
Søren er 41 år og har været selvstændig i tyve år. At det blev gulve var tilfældigt. Han var uddannet elektriker og kom hos et udlejningsfirma, der lejede gulvmaskiner ud. De mente der var et marked, og hvis han lejede maskiner af dem, ville de henvise kunder til ham.
– Jeg tog fat i nogle boligforeninger, og så har jeg arbejdet det lige så stille op. Jeg startede faktisk op på iværksætterydelse – det var 3½ år hvor man kunne få lidt penge. Men jeg kunne også have gjort det i dag. Jeg har to brødre og en far, der også er selvstændige, så det ligger helt klart i blodet. Jeg har aldrig været tvivl.
I dag er virksomheden landsdækkende med store kunder som Novo Nordisk, Bestseller, Billund Lufthavn og Aarhus Kommune i porteføljen.
– Man skal arbejde hårdt for at klare sig i disse tider. Man skal gøre noget, og man skal være driftig. Men dem, der evner at give den en skalle og gøre noget , de vinder også. De vinder især fordi, når krisen vender – og det gør den på et tidspunkt – så bliver det dem det overlevede.
– I disse tider er det de sunde forretninger, der skal vise vejen. Vi skal vise hvilke dyder, der skal til for at drive forretning. Det er at stå op om morgenen, gøre et stykke arbejde, leve sig ind i sin forretning med entusiasme og glimt i øjet. Det gør at man er troværdig. Og så skal man levere et godt stykke arbejde til tiden … hver gang. Formår man det, så bliver det rigtig godt, når krisen er ovre.
Kiggede på Strandvejens fede biler
Mads Peter Veiby har vendt bilkort siden han var fire år gammel. Som ung bankelev i Hellerup sad han og kiggede på Strandvejen uden for vinduet på den ene fede bil efter den anden, der kørte forbi. BMW Cabriolet, Ferrari, Porsche og så videre.
– Så begyndte jeg konsekvent at spørge kunderne med de fede biler, hvad de lavede – bare af nysgerrighed – og jeg fandt hurtigt ud af, at der tegnede sig et mønster: De havde alle sammen egen virksomhed, fortæller Mads Peter Veiby, da vi har lukket døren til Maseratien og læner os tilbage i de bløde lædersæder.
– Det kan godt lyde banalt, men når jeg er ude og holde mange foredrag om iværksætteri, er der mange drenge, der ser det at blive selvstændig som en mulighed for at realisere deres drengedrøm – for eksempel at få råd til en lækker bil.
Målet var at købe en Ferrari inden 30
Han var selv til et kursus tilbage i 90-erne med Claus Møller – ham der opfandt Time Manager. Han sagde blandt andet, at man skulle sætte sig et meget konkret mål
– Det måtte ikke bare være at blive rig, for alle danskere er jo rige. Vi har tag over hovedet, varme og rent vand i hanerne, så efter indiske standarder er alle danskere jo rige. Det skal være konkret. Så mit konkrete mål blev, at jeg ville have en Ferrari inden jeg blev 30.
Mads Peter Veiby smiler stille for sig selv og kigger ud af forruden på Maseratien.
– Da jeg var 29 kunne jeg huske mit mål og nu var den ved at være der, så jeg gik i gang med at lede efter en Ferrari. Men en tysker sagde, jeg skulle købe en Porsche i stedet for, for de kunne holde til at køre både sommer og vinter, og så gik de aldrig i stykker.
Så Mads korrigerede sit mål, og købte i stedet en åben Porsche inden han blev 30.
– Og jeg kan bare huske følelsen. Jeg havde hjertebanken på vej hjem fra Tysland da jeg kørte op ad motorvejen. Det var virkelig en fed fornemmelse at have nået det mål, jeg satte mig, da jeg var 18.
Jeg skammer mig ikke over mine penge
Mads Peter Veiby ser løbet som en god mulighed for at kombinere ræs og samle ind til velgørenhed. Både ’rigmandsløbet’ og det store velgørenhedsarrangement på Flyvestationen i september.
– Det er et rigtigt godt arrangement, de har stablet på benene. Jeg kører med i det her, fordi jeg ikke skammer mig over at have tjent mange penge. Jeg synes det er forkert, når mange synes, vi ikke skal snakke om penge. Det synes jeg vi skal.
Han oplevede under turen, at alle er nysgerrige efter at høre, hvad han har tjent sine penge på. Typisk de tre spørgsmål: Hvad hedder du, hvad kører du i, hvad laver du?
– Det er meget befriende. Ofte spørger man alle mulige omkring mig, hvordan jeg har råd til sådan en bil. Hvorfor kommer man ikke bare hen og spørger mig? Jeg har jo ikke skadet nogen, tværtimod har jeg skabt en masse jobs og sat gang i en masse ting.
Stop klynkeriet
Turen skulle blandt andet promovere eventen til september, men Mads Peter Veiby er slet ikke utilfreds med, at det også blev et budskab om, at det stadig er muligt at få succes.
– Vi skal vise danskerne, at vi må stoppe klynkeriet. Vi kan sagtens selv, vi kan sagtens få succes selv om der er finanskrise, man kan stadig skabe en virksomhed og få mulighed for at tjene mange penge. Det synes jeg faktisk er et fedt statement at sætte.
Han siger, at han ikke selv har følt janteloven i Aalborg, selv om der kom en del presseomtale under turen.
– Jeg kan da også se, at mange har en holdning til det, men det er fair nok, det går mig ikke på. Jeg synes det er morsomt, og jeg er også blevet gjort grin med masser af gange. Man skal være glad, når nogen gider gøre grin af dig, for så har du gjort en eller anden form for indtryk. At jeg kan være med til at bidrage til radiounderholdning en onsdag eftermiddag, det er bare episk.
– Jeg har valgt at gøre det her, og jeg håber det får andre ud af busken. Vi er her kun én gang, og hvis det er det man drømmer om, hvorfor skulle man så ikke gøre det.
Aalborg koncentration af Ferrarier
Ifølge Mads Peter Veiby, er Aalborg det sted i landet, der har den største koncentration af Ferrarier pr. indbygger. Umiddelbart en overraskende påstand, men måske ikke så ulogisk alligevel.
– Vi har universitetet, og vi har mange IT-virksomheder. Det er en ung branche, der startede op sidst i 90’erne, og det er en stående joke, at jeg er internettets ’grand old man’ her i byen, for alle andre er yngre. Men vi har bare gode forudsætninger for at starte IT-virksomheder op i Aalborg og Nordjylland. Det begynder at give sig udslag nu.
Han startede sin første virksomhed i 2000 som 24-årig. Lotto24 var en rimelig succes, men det var med etableringen af mobilselskabet M1 han for alvor tjente sine penge. Det blev til sidst solgt for et trecifret millionbeløb til TDC. Nogle af pengene er blevet brugt på at etablere onlinecasinoet spilnu.dk.
– Vi lukrerer meget på, at der kommer IT-ingeniører fra alle mulige steder og slår sig ned i Aalborg. Folk der flytter hertil i 19-års-alderen, de får venner og netværk efter fem år, og så er det meget belejligt at søge et job heroppe til at komme i gang med. Og vi er klar til at aftage dem.
– Politikerne har fået universitetet op at stå, og nu er det vores opgave at aftage de studerende når de er færdige og sørge for, at de har noget at give sig til. Jeg ved ikke om Aalborg er bedre, for jeg har ikke prøvet andre steder. Men jeg er fuldt tilfreds med hvor jeg er.
Men en anden nordjysk ’institution’ betyder næsten lige så meget, mener Mads Peter Veiby. Nemlig lufthavnen.
– Vores succes har også noget at gøre med den luftbro vi har til København. Hvis jeg skal til møde i Aarhus, så orker jeg det næsten ikke. Så skal man køre derned og ligge i kø hele vejen ind gennem byen. Så er det tusind gange nemmere lige at smutte i lufthavne, tage flyveren og så metroen ind til København. Og københavnerne siger det samme. Det værste der kan ske for dem, er at blive kaldt til møde i Aarhus eller Odense.
Drømmen kom ikke hjemmefra
Mads starter Maseratien, der blev købt for en meget lille del af de penge, han tjente på salget af M1. Han ved godt, det er en dyr hobby og sandsynligvis verdens dårligste investering. Men den repræsenterer opfyldelsen af hans drøm om et liv som iværksætter og selvstændig virksomhedsejer. En drøm han bestemt ikke fik ind med modermælken.
– Jeg kommer ud af en rigtig arbejderfamilie. Det der med at starte egen virksomhed var lidt: Nej nej. Det var som om, det var en helt anden race, der gjorde sådan noget, det var slet ikke forbeholdt ’vores slags’. Men så fik jeg en svigerfar, der var selvstændig. Og det var faktisk hans skyld, at jeg turde tage springet.
Hans mor syntes, han skulle blive i banken, for det var et godt job, der ikke hang på træerne.
– Men min svigerfar sagde, jeg bare skulle gøre det, for det job var altså heller ikke bedre, end at jeg bare kunne få det igen. Han troede jeg ville fortryde hvis jeg ikke gjorde det.
Hvis man ikke tør skyde, kommer bolden aldrig i mål
– Det er også et råd jeg vil give videre, når jeg er ude at holde foredrag: Man skal passe på, hvem man lytter til. Da vi startede M1 sagde folk, at vi var skøre. Hvis vi havde for mange penge, kunne vi da bare overføre nogle til deres kontonummer. Men ved du hvad, hvis man stiller sig foran bolden og siger til sig selv, at man ikke kan skyde den i mål, så har de fuldstændig ret, at det kan man ikke.
– Jeg kan nogle ting – måske ikke specielt godt – men jeg tør bare gøre noget ved dem. Hvis ikke jeg prøver at placere et bare nogenlunde hårdt skud inden for rammen, så går den jo slet ikke ind.
