Med sine 29 år er nordjyske Johannes Langkilde den yngste af TV 2’s nyhedsværter. APPETIZE har talt med ham om hans nordjyske opvækst, hans store musikinteresse, og om følelsen af at have gaflet sit drømmejob i så ung en alder.
Tekst: Britt Nørbak
Selv om det er midt om formiddagen, er Johannes Langkilde først lige trådt ud af badet og ved at tage strømper på, da interviewet med APPETIZE går i gang. Han skal også lige sluge en rugbrødsmad og lukke hunden ud, samtidig med at han venligt svarer på spørgsmål og undskylder den lidt hektiske stemning.
– Det er blevet lidt sent de sidste par dage, så jeg valgte at sove lidt længere i dag, smiler han. Hans ekstra tid under dynen er forståelig, for grunden til, at de sidste par dage har været lange, er, at han har været vært på 22-Nyhederne. Når hans vagt er færdig, skal han fra TV 2’s nyhedsstudie i Odense hjem til bopælen i Lyngby, før han kan holde helt fri.
– Det har jeg det helt fint med. Jeg vil hellere køre hjem end at overnatte i Odense, for der er ikke noget bedre end at komme hjem til mit hus, min hund og min kæreste. Mine lange vagter er ikke så hårde, som de lyder, for når jeg har arbejdet fra kl. 12 til kl. 23 fire dage i træk, får jeg til gengæld fri tre dage i træk, og den måde at arbejde på passer godt til mig, forsikrer han og griner lidt, da han bliver bedt om at afsløre, hvordan han kan toppe en lang arbejdsdag med at levere en professionel indsats foran kameraerne kl. 22, hvor det meste af familien Danmark ligger døsige i sofaen.
– Hvordan jeg kan være så frisk kl. 22? Ved at ligne noget, der er løgn kl. 11, ha ha. Nej, når vi nærmer os udsendelsen kl. 22, får jeg det lidt som en cirkushest. Når jeg kan lugte ”savsmuldet”, bliver jeg automatisk tændt!
Perfekt at vokse op i Nordjylland
Johannes Langkilde er født og opvokset i Hjørring. Den dag i dag lovpriser han stadig byen, som for ham står som det ultimative sted at vokse op.
– For mig var Hjørring det perfekte sted at vokse op. Jeg kan ikke forestille mig noget andet sted at vokse op og være ung, fordi rammerne i Hjørring simpelthen var så perfekte. Hjørring var min base, hvor alle vennerne var, og i dag har jeg stadig både venner og familie i Hjørring. Jeg tror da nok, at nogle stadig husker mig fra tiden i Hjørring – ikke mindst på grund af mine gyselige krøller – og jeg var nok også lige så ulydig som alle andre i den alder, ræsonnerer han. Om Johannes Langkilde besad større lømmel-gener end sine jævnaldrende, må forblive usagt, men på ét punkt udmærkede han sig i hvert fald; nemlig på det musikalske.
– Musik har altid været en meget stor del af mit liv, og jeg spillede klaver, så snart jeg kunne nå tangenterne. I min ungdom var jeg med i flere forskellige bands, blandt andet i et Brass Band – altså et messingorkester – hvor jeg spillede i mange år. Der var et fedt miljø omkring orkestret, og vi rejste flere gange på udlandsture og gav koncerter. Det var fantastisk at opleve den stemning og det sammenhold som knægt. Jeg tror, at det kan sidestilles lidt med sportsudøvere, der rejser og møder ligesindede i andre kulturer. Efter gymnasiet flyttede jeg som 18-årig til Frankrig for at blive pianist. Jeg gik på et jazz-musikkonservatorium i nærheden af Marseilles i et års tid, men jeg kunne bare mærke, at jeg alligevel ikke besad ”det”, der skulle til for at blive professionel. Da jeg aldrig har gjort noget halvt, valgte jeg at rejse hjem og lade musikken forblive en hobby, fortæller Johannes Langkilde. Han vendte dog ikke hjem til Nordjylland, men begyndte i stedet at læse Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Undervejs i studiet fik han og nogle studiekammerater den idé at dække filmfestivalerne i Berlin og Cannes.
– Vi ringede til en masse aviser og fortalte, at vi skulle af sted til filmfestivalerne, og spurgte, om de var interesserede i at købe vores reportager, og det sagde blandt andre Nordjyske Stiftstidende ja til. Så jeg interviewede en masse berømtheder og skrev om det til Nordjyske. Midt i processen gik det op for mig, at jeg virkelig kunne lide at skrive, og derfor var det smartere, hvis jeg uddannede mig til journalist i stedet for at læse medievidenskab, siger Johannes Langkilde. Som sagt, så gjort. Han fik en bachelor-uddannelse i Film- og Medievidenskab og supplerede med en omgang statskundskab på Århus Universitet, så han følte sig godt rustet til Journalisthøjskolen.
– Jeg flyttede til Århus i 2000 og var så heldig at få solgt mit 1. års projekt fra Journalisthøjskolen til TV 2. Jeg vidste straks, at TV 2 var stedet for mig. Jeg var vild med deres produkter, og jeg følte, at deres ”ånd” strålede ud af skærmen. Det lyder underligt, men sådan havde jeg det. Da jeg efterfølgende kom i praktik på TV 2, var det en drøm, der blev til virkelighed.
Den bedste praktikplads
Johannes Langkilde husker tydeligt, den første gang han tonede frem på TV 2-skærmen.
Han blev ringet op et par timer før et planlagt interview med den tidligere EU-parlamentariker Freddy Blak, fordi den oprindelige journalist var blevet syg, og dermed gik opgaven til Langkilde.
– Det gik udmærket, og siden fik jeg prøvet kræfter med direkte tv masser af gange. Som praktikant fik jeg lov til alt på TV 2, og for mig er der ingen tvivl om, at TV 2 er det bedste udviklingssted. Johannes Langkildes entusiasme for TV 2 blev gengældt med omvendt fortegn. Stationen var ikke sen til at opdage, at den noble unge mand med de insisterende, brune øjne og den troværdige formidlingsteknik gik rent ind hos seerne. Derfor blev han fastansat på TV 2-Nyhederne efter endt uddannelse. Efter værtsrokaden, hvor Jes Dorph-Petersen kom til Go’ Morgen Danmark, og Jesper Steinmetz blev flyttet fra 22- til 19-Nyhederne, blev Johannes Langkilde ny ankermand på 22-Nyhederne, og ifølge ham har han nu sit drømmejob.
– For mig er det største at lave 22-Nyhederne, fordi det er en anden form for nyhedsudsendelse. Målgruppen er lidt yngre, og vi formidler i særklasse ved at bruge storskærm, som vi var de første til at indføre, siger han med slet skjult stolthed i stemmen.
Selv om Johannes Langkilde er vild med drømmejobbet, indrømmer han, at livet på en tv-station ofte er uhyre stressende og hektisk. Ikke mindst i tiden op til lanceringen af TV 2 NEWS. Langkilde var ikke direkte involveret i processen, men han mærkede den ekstreme travlhed hos de nye kolleger.
– Det kan virke lidt åndssvagt at lave en ny station på bare seks måneder, og det sætter naturligvis sine spor i hele organisationen. Jeg har befundet mig i Odense, hvor vi laver 22-Nyhederne, og da TV 2 NEWS sender fra København, har jeg ikke haft så meget med det at gøre. Men projektet lykkedes jo, og der er ingen tvivl om, at TV 2 NEWS er banebrydende. Vi var alle sammen meget spændte op til lanceringen, siger han og prøver så at beskrive den stemning, der generelt er på TV 2.
— Jeg hørte en forsker udtale, at man kan fornemme på TV 2’s værter, at de føler en stolthed og glæde over at arbejde her, og det er sandt. Vores job er en livsstil. Jobbet kan være utrolig hårdt og udfordrende, men der er altid en helt speciel stemning hos os. Vi har det fantastisk morsomt. Det er lidt som at være på en galefabrik. Når man sætter så mange kreative og skøre folk sammen, så bliver det underholdende, og vi har alle den indstilling, at vi skal have det sjovt, mens vi arbejder, for så bliver produktet bedst.
Blog med Jola
Et af TV 2’s nye tiltag er, at de ansatte blogger på hjemmesiden. Det vil sige, at man kan læse om de forskellige værters og journalisters tanker og oplevelser omkring deres arbejde – og lidt til. Johannes Langkilde har også en blog på TV 2’s hjemmeside. Han går under navnet ”Jola”, og han er ikke nervøs for, at seerne nu vil skrive til ham og kollegaerne i tide og utide.
– Nej, slet ikke. Fokus på studieværter i Danmark er naturligvis ikke blevet mindre de senere år, men vi har altid haft kontakt med seerne. Før i tiden skrev og ringede de til os, og i dag er det mere mails, vi modtager. At blogge er bare en anden måde at komme i kontakt med seerne på, og det er vigtigt, at vi er i dialog med seerne, siger han. Udover at passe sit job som vært på TV 2 og blogge med TV 2’s seere, er Johannes Langkilde også en del af TV 2’s eget orkester.
– Da jeg startede på TV 2, fik jeg at vide, at de havde et meget dygtigt orkester, og det ville jeg gerne være med i. Da jeg så prøvede at komme i kontakt med orkestret, fik jeg den melding, at der overhovedet ikke fandtes et, men det lykkedes så at få stablet et lille jazzorkester på benene. I dag spiller vi til gallafester og receptioner i huset, og det er faktisk min kollega Cecilie Beck, der er forsanger. Hun synger helt fantastisk. Faktisk afspejler vores lille band, hvordan vi har det på TV 2, for der er generelt meget musik i TV 2. Det føles fantastisk at være en del af TV 2-familien. Sådan har jeg det også, hvis jeg er på besøg hos TV 2/Nord. Vi har bare den der familiefølelse, uden at det skal lyde frelst, siger Johannes Langkilde.
Fremtiden
Udfordringerne ved Johannes Langkildes job er ifølge ham selv mange. Efter hver endt udsendelse ser han båndet igennem, så han kan forbedre sig til næste gang.
– Jeg er ultra- og megakritisk over for mig selv, og jeg kan ærgre mig gul og blå over en lille fejl, jeg har begået i en udsendelse, selv om det kun var et mindretal af seerne, der opdagede det. Sådan er jeg bare. Jeg arbejder benhårdt og kritisk, og det er også nødvendigt for at blive bedre. Hvis jeg levede, til jeg blev 200 år, ville jeg stadig udvikle mig som nyhedsvært, svarer Johannes Langkilde. Han vil dog ikke udelukke, at han engang forlader værtsrollen til fordel for en anden udfordring.
– Man skal aldrig sige aldrig, og jeg kan bestemt ikke udelukke, at jeg engang kommer til at savne at rejse, men lige nu er der ingen tvivl om, at jeg har mit drømmejob. Jeg kan heller ikke afvise, at jeg engang vender hjem til mine nordjyske rødder. Selv om jeg bor i Lyngby, har jeg stadig stor tilknytning til Nordjylland, og jeg ville ikke kunne undvære at komme hjem til familie og venner. Nordjylland er stadig min base, afslutter han.
