Frank Hvam og Mia Lyhne er tilbage i rollerne som Frank og Mia i den femte sæson af successerien KLOVN. Frank har indset, at de nu for alvor er indhentet af voksentilværelsen, men det lægger på ingen måde en dæmper på de pinlige episoder og tabu-brud, som er seriens drivkraft. Det er nemlig, ifølge Frank Hvam, først i det øjeblik, man begynder at lege voksen, eller når man vil være noget finere, end man er, at det kan blive rigtig pinligt.
Tekst Jens Haaning
APPETIZE møder de to populære og autodidakte komikere og skuespillere på Karriere Bar midt i Kødbyen på Vesterbro i København. Mens Mia går afsides med makeup-artisten for at gøre klar til fotoseancen, slår Frank tonen an. Han fortæller om en kammerat, der forleden ringede hjem fra L.A. og af en eller grund følte trang til at dele sin erfaring med den sidste nye trend inden for slankevelvære – nemlig tarmskylning.
Frank: Det er klart, at når man først har prøvet at få en slange stoppet op i endetarmen af en sød sygeplejerske og spulet 80 liter fysiologisk saltvand gennem systemet, så taler man meget positivt om produktet til sin omgangskreds for måske at kunne lokke flere med i faldet og tabet af hele sin selvrespekt.
Frank har dog ikke tænkt sig at hoppe med på trenden, når den kommer til Danmark. Men han indrømmer, det kan være svært i mange tilfælde.
Frank: Hvem ville for eksempel sige nej til Ole Henriksen, hvis man møder ham på gaden, og han spørger, om man ikke vil prøve hans nyeste hydrocodonterapi? Og så sætter de trumf på med en ekspert, der har påvist, at vi alle går rundt med op til fire år gammelt afføring i tarmene, og hvem vil ikke gerne af med det i en fart?
Frank Hvam er tydeligvis veloplagt, selvom han har set Super Bowl-finale til klokken fem om morgenen. Han har ikke fået barberet sig, hvilket han undskylder, fordi det jo ikke passer så godt til Frank-figuren, når der skal tages billeder. Til gengæld har han taget to forskellige sæt tøj med. Et afslappet hjemmesæt og et mere formelt sæt. Han bliver dog aldrig rigtig enig med sig selv om, hvad der vil egne sig bedst, og det ender med, at Mia overtaler ham til at have grønt på, da hun kommer ud fra sminken i grøn trøje. Nøjagtig som i Klovn rammer de to en genkendelig småborgerlig hverdagssituation. Det gør jo ikke noget, at man matcher lidt, når man går ud.
Engagementet i voksentilværelsen
Det er netop det med genkendeligheden, der har været med til at gøre Klovn til den succes, serien er, og gjort Frank og Mia til landets måske mest populære tv-par. Når Frank-figuren igen og igen lider den samme pinlige skæbne, kan vi næsten ikke holde ud at se det, men heller ikke lade være at kigge med, fordi det ligger så faretruende tæt på noget eller nogen, man selv kender. I værste fald én selv.
I den foregående sæson 4 inkarnerede Frank og Mia et meget genkendeligt dilemma for deres egen generation: På den ene side står Frank med sine sidste vanvittige ungdommelige og pinlige krampetrækninger og nægter at give slip, og på den anden side står Mia og drømmer mere og mere om hele den småborgerlige pakke. Specielt hendes forældres tilværelse er på én gang for- og skræmmebilledet for deres egen. Den igangværende Klovn 5 har undertitlen “Et hjerte af guld”, og det signalerer Franks forsøg på endeligt at engagere sig i voksenlivet og parforholdet.
Frank: Det er en sæson, hvor Frank i højere grad end tidligere prøver at involvere sig i nogle ting. Han prøver blandt andet sammen med Mia at adoptere. Og det kræver jo, at han involverer sig mere, end han plejer. Normalt holder han sig på afstand af alt, hvad der kræver følelsesmæssig involvering. Det er sjældent, han gør decideret onde ting, men også meget sjældent han engagerer sig i gode projekter.
Mia: Et barn er jo Mias store drøm, og det vælger Frank altså at engagere sig i.
Frank: Det kommer der en masse kærlighedsafsnit ud af, hvor deres kærlighed bliver diskuteret og kommer på prøve. På den måde er der mange voksenproblemstillinger med. Når man har været sammen nogle år, så er energien ofte forsvundet lidt. Det er blevet dagligdag, og så melder der sig nogle meget store emner på banen: Holder man nok af hinanden til at blive sammen? Skal vi få det barn sammen? Hvad kan vi gøre for at boppe vores seksualliv nu? Mange stillinger er blevet prøvet, mange lege er blevet leget, så hvad gør vi nu for at få det antændt igen?
I hælene på sine forældre
Under snakken om serien er det tydeligt, at Klovn er Franks værk, mens Mia også når at spille mange andre roller på et år. Når man så dertil lægger, at Frank altid har levet af at være hurtig i replikken, er det ikke så underligt, at det er ham, der oftest tager ordet. Rollefordelingen ser også ud til at passe dem begge fint. Frank fortæller, og Mia griner. Den rollefordeling er netop en af grundene til, at Mia kan blive ved med at finde lyst til at lave Klovn.
Mia: Det er jo rigtig sjovt at lave. Pånær når det er udendørs og koldt. Og så er jeg jo sådan én, der godt kan lide at vide, hvad jeg skal lave, og det gør jeg efterhånden med Mia-karakteren.
Frank: Du har da arbejdet meget med karakteren op til den nye sæson for at få fyldt mere på den småborgerlige arketype, så du ligner vores alle sammens mor mere og mere.
Med en helt almindelig opvækst i henholdsvis Ørum Sønderlyng uden for Viborg og Smørum Nedre uden for København er Frank og Mia ikke skræmte ved tanken om komme til at ligne deres forældre.
Mia: Jeg kan da godt genkende det der med at være i hælene på mine forældre. Specielt når jeg er til selskaber. Så kan jeg tage mig selv i at være ligesom min mor, og det er faktisk lidt irriterende. Til gengæld er jeg ikke så bange for at overtage mine forældres humor.
Frank: Det er jeg heller ikke. Nu er begge mine forældre jo døde, men de havde god humor. Så længe det varede.
Bemærkningen får igen Mia til at bryde i latter. “Nu stopper du altså, Frank”.
Skruet op for det usympatiske
Selvom karaktererne i Klovn hedder det samme som skuespillerne, er der forskel. Nøglen er, at de hver især har skruet op for nogle egenskaber ved sig selv og ned for nogle andre.
Frank: Der er skruet op for kværulanteriet for Franks vedkommende. Der er også skruet op for hans mangel på empati. Og for hans umodenhed. Og egoismen håber jeg. Ved Casper er der skruet op for storhedsvanviddet og hans foragt for almindelige mennesker, som han jo altid har haft. Det vedkender han sig, og det forstørrer han i karakteren, hvilket jeg synes er meget modigt, fordi det jo virkelig er usympatisk.
Mia: Jeg er ikke lige så borgerlig og kedelig konet som min karakter, håber jeg. Hendes sindsro, som aldrig slår hende ud af kurs, lige meget hvilken situation hun havner i, ligger også langt fra min personlighed. Hun lever jo et godt og solidt almindeligt liv. Hun er meget almindelig og lidt kedelig. Hendes og Franks forhold er også meget på det jævne. De har det rart sammen. Hun har slet ikke samme trang som Frank til at gå imod den der småborgerlige tilværelse. Tværtimod så ønsker hun den.
Frank: Den rigtige Mia har også væsentlig bedre humor end Mia i serien. Mia i serien vil gerne ind og se Matador eller Olsen Banden som musical. Det tror jeg ikke virkelighedens Mia lige orker.
Mia: Jeg skal faktisk ind og se den Frank.
Frank: Ja, okay. Det var også lige det næste, jeg skulle til at sige. Fiktionens Mia og virkelighedens Mia er smeltet lidt mere sammen her i den nye sæson.
Mia: Nej.
Frank: Jo, for du er jo blevet lidt ældre, og du er også begyndt at klæde dig en lille smule mere småborgerligt. Nu har du selvfølgelig sådan en læderbuks på i dag, fordi du kommer direkte ude fra Østre Gasværk. Men ellers er du blevet lidt mere damet i dit tøj.
Mia: Tak, Frank.
Et kort øjeblik virker det ikke som om, der er skruet hverken op eller ned for noget. Franks forsøg på at redde sin uheldige bemærkning ligner og lyder fuldstændig som en scene i Klovn.
Tak for analysen
Da vi lidt senere sidder og får lidt at spise, falder snakken igen på det der med at skrive et barn ind i serien. Men vi bliver hurtigt afbrudt af en travl mand iklædt armygrøn jakke, Castro-hat, fuldskæg og store solbriller, der kommer hen til bordet og tager brillerne af. “Nå, der sidder I”, siger han, og Mia udbryder: “Gud, hej Casper, jeg kunne næsten ikke kende dig.” Det viser sig, at Casper Christensen og Frank Hvam har aftalt at mødes efter interviewet, og Frank benytter hurtigt muligheden og beder Casper forklare, hvorfor der ikke er et barn med i serien.
Casper: Hvis Frank fik et barn og fortsatte sin egoistiske opførsel, ville publikum miste lysten til ham, og så er der ikke så meget tilbage i serien. Det vigtige er at holde fast i, at man skal kunne genkende karaktererne og forstå dem. Det gælder især Frank.
Frank: Tak for analysen.
Casper: Jamen, så kører jeg igen.
Mia griner, og Casper sætter sig over til et ledigt bord. Da det sids-te billede er i kassen, siger Mia farvel. Hun skal tilbage til prøverne på Østre Gasværk. Frank slår sig ned ved Caspers bord, og de to kigger efter hende.
Frank: Så futter hun af sted.
Casper griner. Hvad, de to venner holder møde om, er uvist, men forhåbentlig er det nye ideer til en Klovn 6. Der skulle ifølge Frank Hvam allerede ligge en håndfuld gode storylines klar, og han mener, der er en god chance for, at der også bliver en Klovn 6, hvis de kan finde på en håndfuld mere.
