En opvækst i det nordjyske har givet den succesfulde designer Dennis Lyngsø en jordbundethed og ro, som han i dag bruger i sit arbejde.
Tekst Mette Kjærsgaard Foto Bo Engstrøm & Jakob Mark
De høje, slanke modeller skrider selvsikkert frem på podiet i tårnhøje hæle i takt til et remix af opera og filmmusik. Håret er sat op som en løvemanke og makeuppen er sort og dramatisk. På første række er der lagt goodiebags frem til gæsterne, og kameraer blitzer om kap. Bag scenen i Rådhussalen står den rystende nervøse Dennis Lyngsø og sørger for, at modellerne er helt klar til at gå på scenen. Stemningen er hektisk. Det er hans vision, og måneders hårdt slid, der kulminerer til Copenhagen Fashion Week, med et stort modeshow på Københavns Rådhus.
– Jeg havde brugt alle mine vågne timer på at forberede showet. Jeg nåede nærmest ikke at opfatte, at det var i gang, fordi det var så intenst. Og på 15 minutter er det hele så overstået. Bagefter var jeg fuldstændig udmattet, siger Dennis Lyngsø.
Showet under Copenhagen Fashion Week i august kom knap et år efter den unge designer blev færdiguddannet fra TEKO, en designskole i Herning. Og det har været et både hektisk og begivenhedsrigt år. Dennis Lyngsø har allerede vundet både den prestigefulde Gyldne Pelsnål hos Kopenhagen Fur og Triumphs Inspiration Award for sin avantgarde lingerikollektion. Med prisen fra Kopenhagen Fur fulgte et praktikophold hos Bruuns Bazaar. Og derefter er det gået stærkt.
– Jeg er nok heller ikke så god til at prale, der er nok lidt ydmyg nordjyde i mig. Selvom jeg er stolt af min succes, siger han. Men ydmygheden til trods er der ingen tvivl om, at talentet er der. Dennis Lyngsø har allerede på rekordtid opnået mere succes end de fleste får i løbet af en hel karriere. Hans vision er fuld af detaljerige, fantasifulde og dystre udtryk. Der er fuld skrue på det udforskende og nytænkende, og der er både forpuppede natsværmere, egyptisk mytologi og gotiske referencer gemt i det design-univers, der kendetegner ham. Bag de elegante kropsnære kjoler i sort og hvid med detaljer i læder, silke og transparente materialer, gemmer sig en sindig nordjyde.
– Det er skræmmende at have fået så stor succes så hurtigt. Jeg er ærlig talt ved at pisse i bukserne nogen gange, fordi det giver et præstationspres på det næste, jeg laver. Men det bliver også lettere. Nu har jeg en masse erfaring at trække på fra min første kollektion, og jeg har lært rigtig meget. Det er for eksempel enormt svært at lave en tidsplan og få logistikken til at hænge sammen i forhold til at lave et show, siger han.
Succesen har betydet, at der er knald på, og at forventningerne er tårnhøje – også til den næste kollektion, der skal vises frem til modeugen i februar.
– Nu er jeg ved at have dannet et godt netværk, og jeg ved hvor man skal henvende sig, og hvor man kan få hjælp. Jeg er virkelig blevet positivt modtaget i modeverdenen. Der er også mennesker som er til at tale med, selv om branchen har ry for at have et lidt koldt og kynisk miljø. Jeg har fået virkelig meget støtte fra for eksempel Eva Kruse og Danish Fashion Institute og opbakning fra andre designere som Jean Philip, David Andersen og Barbara I Gongini. Det er ikke altid som man tror, siger Dennis Lyngsø.
Naturen med til storbyen
I dag bor han i København, men Dennis Lyngsø er vokset op på et nedlagt landbrug lidt udenfor Hjørring med heste og katte på gården og naturen lige udenfor vinduet. Og midt i storbyens larm og hurtige tempo, han kan godt savne den ro og stilhed, der er på landet.
– Jeg synes, det kan være lidt stresset i København nogen gange. For eksempel kan folk styrte af sted efter et metrotog, selvom der kommer et nyt to minutter efter. Det betyder nok ikke så meget, når man er vant til at skulle vente en time på den næste bus til Aalborg. Jeg er nok også god til at bruge ventetiden på at stresse af og skrue ned for hastigheden. Jeg får mange ideer, når jeg sidder i et tog eller går. Det er noget med, at jeg er vant til at bruge ventetiden på noget, tror jeg. Jeg holder faktisk rigtig meget af at gå. Så er der tid til at tænke og til at se på mennesker, siger Dennis Lyngsø.
At skille sig ud i Nordjylland
Som barn var interessen for det kreative allerede spirende. Der blev tilbragt mange timer i moderens frisørsalon med at kigge i dameblade, og især de smukke og fejlfri billeder fra modeserierne fascinerede Dennis Lyngsø. Det var ikke helt de samme interesser, som de andre drenge i skolen havde. Så mens kammeraterne spillede fodbold og gik i store bukser og kondisko, dyrkede Dennis Lyngsø kampsport, tegnede og gik i sort stramt tøj og pæne sko.
– Nogle gange var det svært at føle sig anderledes i en så lille by som Hjørring. Jeg har for eksempel altid godt kunne lide at klæde mig lidt ud og gøre noget ud af mig selv, fra jeg var helt lille til jeg gik på efterskole på Mors, med sort lakerede negle og alverdens farver hår. Det var sådan lidt punket uden at være det helt. Sådan noget som jakkesæt og stramme linjer er gået igen i min stil, og er der stadig i dag. Det er noget med at lege med tingene og gøre det lidt sofistikeret. Ligesom der var plads til nitter og lidt gotiske detaljer dengang på efterskolen, er der andre detaljer i dag, fortæller Dennis Lyngsø.
Det, at skille sig ud og være anderledes, var ikke noget problem blandt kammeraterne i Hjørring eller på gymnasiet, der måske nok synes han var en lidt sær en, med sit sorte designer tøj, men stadig accepterede ham.
– Jeg har stadig mange gode venner fra Hjørring og mange gode minder. Det har betydet meget at vokse op på landet med naturen omkring mig. Jeg har brug for at være alene og have ro og kunne trække mig lidt ind i mig selv. Det kan man godt finde åndehullerne til i en storby, men der er ikke den ro, der er i naturen på landet.
Derfor kan Dennis Lyngsø også godt forstille sig en dag at vende tilbage til rødderne i det nordjyske og måske finde et nedlagt landbrug med plads til atelier og til at fordybe sig. Men der er dog meget, der skal nåes endnu, før det bliver aktuelt. For storbyen trækker stadig.
– Jeg passer bedre ind i København, men jeg savner stilheden fra landet. Jeg har rigtig mange gode minder fra Hjørring, og på en måde kan jeg godt forstille mig at vende tilbage, når jeg bliver ældre. Jeg havde bare en udlængsel, der gjorde at jeg måtte til hovedstaden. Og der er heller ikke mulighed, for at lave det, jeg laver, i Nordjylland. Der er flere som mig i København, der er flere forskellige typer mennesker, siger han.
Skubbet ud af skabet
Dennis Lyngsø gik også på gymnasiet i Hjørring og gik i en klasse, der havde et tæt sammenhold. I weekenderne blev der festet i Aalborg, og der var stadig masser af plads og lyst til at klæde sig ud og prøve nye ting af.
Gymnasietiden tror jeg meget skal bruges på at finde sig selv, og det kan man også se i stilskift. Jeg havde forskellige perioder. Eksempelvis gik jeg på et tidspunkt også rundt med sådan en selvlysende dims i munden, griner han og ruller med øjnene.
Gymnasietiden handlede dog ikke kun om at finde den personlige stil og prøve nye ting af. For Dennis Lyngsø blev det også en del af teenageårenes prøvelser at springe ud som homoseksuel og opleve både positiv opbakning såvel som skuffelser og nederdrægtighed fra andre mennesker.
– Det var faktisk ikke mig selv, der sprang ud. Jeg havde mødt en pige på en homoklub i Aarhus, som jeg havde gået i både folkeskole og gymnasiet med. Jeg gik hen og talte med hende, og bad hende om ikke at fortælle noget videre på skolen. Jeg var ikke klar til at springe ud. Men mandag vidste hele gymnasiet det selvfølgelig alligevel. Det var helt forfærdeligt, at hun gjorde det, selv om mine klassekammerater var søde og bakkede mig op. Jeg husker hende i dag som et meget lille menneske.
Selv om langt de fleste af kammeraterne støttede Dennis, efter han var blevet ’outed’, var det ikke alle i den lille by, der var lige så sympatiske og forstående.
– Det skete da for eksempel, at en fyr kørte forbi i en bil og så lige skulle rulle vinduet ned og råbe ’bøsserøv’, inden han kørte videre. Jeg er glad for, at jeg bare kunne grine lidt af det, siger Dennis Lyngsø
Aalborg almindelig og Københavner smart
Dennis Lyngsø kunne godt tænke sig at ruske op i nordjyderne og få dem til at turde lidt mere og springe ud i at finde en personlig stil og lege lidt med tingene. Her kan de lære lidt af københavnerne mener han.
– Moden i Aalborg er nok mere basic og mainstream end den er i København. Det er tit som om tendenserne først når til Nordjylland et år senere. Selv om der selvfølgelig er nogen, der går forrest og er med på beatet i Aalborg, så sker der bare mere i København. Mit råd vil være at komme mere til hovedstaden og se forskellige ting, og turde at skille sig ud. I Aalborg skal nogen gøre det først, før de andre tør. I København er stil ofte mere selvstændig.”
Da Dennis Lyngsø boede i Aalborg kunne det godt være en kamp, at finde det tøj han egentligt gerne ville gå med. Udbudet betød, at han var tvunget til at være kreativ; Der blev stået på hovedet i genbrugskasser og han syede meget af sit tøj om.
– Aalborg var alt for ensrettet i modebilledet – alle lignede hinanden. Det var Freeman T. Porter jeans og Buffalo sko. Jeg kom lidt i skater miljøet, hvor det var lidt anderledes. Her jeg var også accepteret, selv om jeg ikke gik i skater tøj, men var sådan lidt punket og rock n’ roll, fortæller han.
Store drømmme på nordjysk
På trods af den store succes er Dennis Lyngsø først lige startet, og vi kommer til at høre meget mere til den talentfulde designer, hvis tingene går som planlagt.
– Med min næste kollektion kommer jeg til at satse lidt mere på noget, der kan sælges mere bredt. Selv om det primært er udlandet jeg satser på, så vil man også snart kunne købe det i Danmark. Med tiden vil jeg gerne have mine egne flagship stores og flere linjer, gerne et basicmærke med jeans, skjorter og tasker. Så vil jeg nyde at kunne være kreativ direktør og have folk til alt det kedelige, drømmer han.
De store drømme hænger dårligt sammen med den nordjyske beskedenhed og med den jantelov, der er bagsiden af medaljen ved opvæksten nord for fjorden.
– Det kan godt være svært at få opmuntring til de helt store ambitioner og drømme i Hjørring. Det var altid godt nok, hvis tingene ikke gik. Det kan både være godt og skidt. At mors frikadeller altid står klar, hvis det ikke går. Men det kan også være et problem, at man ikke går efter at nå toppen, fordi mindre nok godt kan gøre det. Jeg blev aldrig presset, men har nok presset mig selv, fordi jeg er ambitiøs.
